#89872 | Dyreriget / Rygstrengsdyr / Hvirveldyr / Pattedyr / Gnavere / Studsmus / Arvicola /

Mosegrisen er den største gnaver i studsmusfamilien og har, ligesom andre arter i familien, de typiske kendetegn som kort snude, små øjne og ører, samt en kort hale. Dens pels er tyk og pjusket i farver fra mørkebrun til sort på oversiden, mens den på undersiden er gråhvid eller lysebrun. Hovedet er afrundet i formen, og som hos andre gnavere er fortænderne rodåbne, hvilket betyder, at de vokser kontinuerligt. Mosegrisen har kraftige kløer af en mus at være, og de er velegnede til at grave med, hvorfra den nok har fået sit tilnavn "gris". En mosegris måler fra snudespids til halerod 12-20 cm, mens halen er omkring 8-15 cm lang, og den vejer som regel 200-300 gram - sjældent 400 gram.
Forvekslingsmuligheder
Arten kan minde om brun rotte, men til forskel har mosegrisen kortere ører og snude samt en meget kortere og behåret hale, hvor rotten har en spids snude, længere ører og en lang og nøgen hale. I forhold til andre mus er mosegrisen ofte noget større og mere plump af kropsbygning. Mosegrisen laver desuden muldskud, ligesom muldvarpen, men disse kan ikke forveksles af udseende.
Biologi
Mosegrisen lever næsten udelukkende af plantedele som græs, urter, rødder, frø og frugter, men den tager indimellem også dyrisk føde som snegle, insekter og muslinger. Afgrøder som eksempelvis kartofler tages også. Den indsamler til store forråd, der anlægges i gangsystemer og indtager op mod 80% af sin kropsvægt om dagen. Mosegrisen er en ferm svømmer og svømmer oftest rundt i tæt vegetation for at undgå rovdyr, når den søger føde, og hvis den lever på steder uden vand, fouragerer den i nærheden af gangsystemet. Den er mest aktiv morgen og aften, men bevæger sig sjældent langt væk fra sit gangsystem. Både hanner og hunner hævder territorier, men hannernes er større og kan overlappe flere hunners territorier. Territoriet forsvares aggressivt mod artsfæller af samme køn. På begge sider af kroppen har den en kirtel, som afsondrer et sekret, der afsættes på vegetationen og lign., hvor den færdes. Ynglesæsonen varer som regel fra marts til november, og i den periode kan mosegrisen få mellem 2-4 kuld med hver 4-8 unger. Hunnen er drægtig i tre uger, og kort efter fødslen er hun klar til at parre sig igen. Ungerne fødes nøgne og blinde i en foret rede i en jordhule og dier i to til tre uger, hvorefter de er i stand til at klare sig selv. I en alder af 2 måneder er ungerne kønsmodne og kan nå at reproducere sig i samme sæson, som de er født.
Levested
Mosegrisen forekommer på mange forskellige typer levesteder fra det våde til det tørre. Nogle lever i vådområder, som søer, vandløb, moser og damme, hvor der er en relativ konstant vandstand. Her graver den lange gangsystemer i brinkerne, og gangsystemerne indeholder ynglerede, hvilerede og om vinteren tillige forråd. Andre mosegrise lever i mere tørre områder, såsom haver, grøftekanter og på marker, og også her graver den gangsystemer i jorden. Derudover er der nogle mosegrise, som veksler mellem det våde og tørre og lever ved vand i sommerhalvåret, og på tørre arealer om vinteren. Den tilbringer en stor del af dens liv under jorden i sine gange. Mosegrisens gangsystemer ligner muldvarpens, men mosegrisens muldskud er noget mindre og er mere uregelmæssigt placeret. Dens udgangshuller er normalt placeret mellem to skud.
Udbredelse
Mosegrisen er almindeligt udbredt over det meste af landet, men mangler på enkelte øer, eksempelvis Bornholm, Lolland, Falster og Læsø.
Kilde
Aarhus Naturhistorisk Museum
Miljøstyrelsen
Videre læsning
Mosegris. Uddrag fra Folk og fauna (Brøndegaard, 1985-86) via KSLA (Kungliga Skogs- och Lantbruksakademien).
Sjove fakta
Mosegrisen er en god svømmer, og den svømmer kun ved brug af bagbenene. Den kan være neddykket i over et minut.

Arter er et fællesskab, hvor alle kan hjælpe med at finde, registrere og bestemme arter. Du kan samtidig få inspiration til naturoplevelser og viden om Danmarks artsrigdom.
Arter er et samarbejde mellem Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Statens Naturhistoriske Museum og Naturhistorisk Museum Aarhus
Projektet er finansieret af Aage V. Jensen Naturfond, 15. Juni Fonden og den danske stat.
På Arter finder du:
fund
brugere
datasæt
Du kan ringe til supporten på hverdage mellem kl. 9 og 14 på +45 31 50 15 70, eller du kan udfylde denne kontaktformular
Få hjælp og vejledning i vores hjælpeunivers
Arters app gør det let at registrere dine fund via mobilen. Med appen kan du få viden om arterne og se, hvad andre brugere finder i nærheden af dig.
Hvis du færdes steder med dårlig internetforbindelse, kan du registrere dine fund og uploade dem senere.
Hent appen: