Arten kan skelnes fra andre store gnavere på dens størrelse, øre- og haleform, og desuden på den nøgne hale. Den brune rotte kan forveksles med mosegris, der er en studsmus med mindre ører, kortere hale og mere stump snude. Mosegrisen er desuden mindre og mørkere i pelsfarve end den brune rotte. Husrotten kan også forveksles med brun rotte. I forhold til brun rotte, er husrotten slankere, den har større ører og en hale, der er længere end dens krop. Til forveksling kan bisamrotten også ligne den brune rotte, men er dobbelt så stor som rotten og har en fladtrykt hale og mindre ører. 

Rottens følesans er særligt udviklet, da den har lange følehår i pelsen, som den benytter, når den bevæger sig omkring. Den brune rotte æder både planteføde og dyrisk føde. Korn og frø udgør en betydelig del af dens føde, men den spiser også andre dyr, der er mindre end den selv, såsom insekter, snegle, fisk, frøer, fugle, fugleæg og ådsler. Rotten smager forsigtigt på ukendt føde og husker, hvis fødeemnet har påvirket den negativt, så den ikke spiser det igen. Den brune rotte er overvejende nataktiv. Den kan få unger hele året, op til 5-7 kuld. Hvert kuld består af 4-12 unger. Rotten er kønsmoden i en alder af 2-3 måneder, og drægtighedsperioden er ca. 22 dage. Ungerne dier i 3-4 uger og kan derefter klare sig selv. Rotten lever i kolonier, der består af små familiegrupper, kaldet klaner. Klanerne består af både hunner, hanner og unger og domineres af en enkelt han. Rotter er aggressive over for andre rotter, der ikke tilhører deres klan. Rotten er stor konkurrent til andre smågnavere og kan fortrænge disse lokalt. Rotten kan også forårsage lokal udryddelse af plantearter, hvirvelløse dyr, krybdyr og fugle, samt forårsage ødelæggelse og skade på afgrøder, fødevarer, elkabler, kloaknettet og bygninger. Desuden er rotten frygtet som sygdomsspreder. 

Den brune rotte er meget tilpasningsdygtig og kan leve i mange forskellige habitater såsom kloakker, i og under bebyggelse, by- og industriområder, havneområder, omkring landbrugsbedrifter og forekommer også i naturen. I naturen lever den primært i nærheden af vand, da den også er en habil svømmer, såsom langs vandløb og søer, i vådområder og kystområder. 

Arten kommer oprindeligt fra Østasien, og blev introduceret til Europa i middelalderen og dukkede op i Danmark i 1700-tallet. Den er formentlig blevet transporteret med skibstransport. I Danmark er den brune rotte vidt udbredt og almindeligt forekommende i hele landet. 

Rotte_1, 2, 3. Uddrag fra Folk og fauna (Brøndegaard, 1985-86) via KSLA (Kungliga Skogs- och Lantbruksakademien).

Rottens synssans er ikke specielt god, men til gengæld har den en særligt god lugte- og smagssans og er i stand til at høre ultralyd. Derudover er rotter i besiddelse af en såkaldt metakognitiv bevidsthed, der gør, at de er i stand til at tænke over deres tanker - noget som ellers kun er fundet hos mennesker og andre primater.