Bisamrotten kan eventuelt forveksles med mosegrisen eller sumpbæveren. Disse har dog til forskel fra bisamrotten en rund hale. Mosegrisen er i øvrigt mindre end bisamrotten - og sumpbæveren større.

Bisamrotter bygger hytter af enten grene, græs og mudder, eller graver gange i brinkerne langs det vådområde de lever i. Flere voksne individer kan leve i samme bo, men sædvanligvis vil der om sommeren kun være én familie i hvert bo. Føden består hovedsagligt af sump- og vandplanter, men anledningsvis spises også fisk og muslinger.

Det er ikke usædvanligt, at bisamrotter kan blive op til fire år. Hunner bliver kønsmodne i en alder af fire måneder og hanner når de er 7 måneder. Ynglesæsonen varer fra april til oktober. I denne periode føder hver hun 2-3 kuld, som hver består af 6-8 unger. Ungerne kan allerede klare sig selv, når de er én måned gamle.

Bisamrotten lever i tilknytning til vand og findes især ved søer, åer og moser, hvor der er rigelig vegetation.

Bisamrotten stammer fra Nordamerika, men blev i starten af 1900-tallet udsat i Centraleuropa til jagt. Siden har arten spredt sig eksplosivt og findes nu udbredt syd for den dansk-tyske grænse, hvorfra der med mellemrum indvandrer individer til Danmark. 

Der findes sandsynligvis allerede en bestand af bisamrotter i det sydligste Sønderjylland, hvor den flere gange er observeret, men da den lever forholdsvis skjult, er det usikkert, hvor udbredt arten egentligt er.

Kaldes også moskusrotte.