Arten kan forveksles med bisamrotte og bæver. Bisamrotten er dog meget mindre en sumpbæveren, dens hale er desuden fladtrykt fra siderne og har mere gyldne områder på kinder og flanker. Bæveren er større end sumpbæveren med en større og flad hale, samt en mere ensartet brun pels.

Sumpbæveren er primært planteæder og foretrækker næringsrige planter, bl.a. jordstængler og skud af sumpplanter, men kan også tage akvatiske invertebrater. Dens nedgræsning af rørskove kan have negativ effekt på ferskvandsmuslinger, -krebsdyr, fisk og fugle, der yngler og lever i rørskovene. Sumpbæveren bliver kønsmoden efter 5-9 måneder, og hunnerne kan få to kuld årligt under de rigtige forhold, ofte bestående af 4-6 unger. Parringen foregår hele året. Ungerne dier ved moderen til de er 5-7 uger, hvorefter de vænner sig til planteføde. Sumbævere bliver i naturen op til 3 år. 

Arten lever primært i og nær vand og etablerer sig ved vandløb, damme, søer og vådområder, men kan også leve ved brak- og saltvand i strandsumpe og strandenge. Sumpbæveren graver komplekse gangsystemer i bredder og diger, der kan forårsage ustabilitet og erosion. 

Sumpbæveren stammer fra Sydamerika. Den var udbredt i pelsfarme i midten af 1900-tallet, inkl. i Danmark. de fritlevende bestande stammer fra undslupne individer fra farme og private dyrehold. Arten observeres sporadisk i den danske natur. Mildere vintre vil øge risikoen for indvandring fra Tyskland. 

Hunnen har dievorter på siden af kroppen, så ungerne kan die, mens de svømmer.