Beskrivelse

Miljøstyrelsen & Naturhistorisk Museum Aarhus, tilrettet af Mads Wolter Nielsen d. 30-05-2023

Muldvarpen har en cylindrisk krop med en lang og spids snude, forfødderne er omdannede til særlige gravefødder idet de vender udad, har kraftige trædepudder og lange kløer. Forfødderne er desuden markant større end bagfødderne. Muldvarpen er et relativt lille pattedyr, den har en kort hale relativt til kropslængden og mangler helt ydre øer, den har øjne men de er meget små og helt dækket af pels. Pelsen er meget mørkebrun eller grå men fremstår næsten som helt sort.  Muldvarpen bliver 15-18 cm fra snude- til halespids og vejer 75-95g

Forvekslingsmuligheder

Muldvarpens store udadvendte gravefødder og størrelse gør at den ikke kan forveksles med nogen anden art i Danmark

Biologi

Muldvarpen lever under jorden og spiser derfor dyr den kan finde her, den lever primært af regnorme men de fleste større jordlevende insekter og insektlarver indgår i føden.Muldvarpen graver gangsystemer med sine store gravefødder. Gangsystemerne fungerer både som levested og som jagtterritorie, her finder den sin mad, føder sine unger, hviler osv. Muldvarpens pels er kort og tæt hvor både over- og underuld sidder vinkelret ud fra kroppen, dette gør muldvarpen i stand til at bevæge sig hurtigt både fremad og bagud nede i gangene. når en muldvarp har gravet tilpas nok jord ud skubbes jorden bagud igennem gangen og til sidst skubbes det opad og danner de velkendte muldvarpeskud. muldvarpen lever alene, undtagen i parringssæsonen hvor hanner og hunner finder sammen i en kort periode. Parringsperioden finder sted i april. Efter parring er hunnen drægtig i 4 uger hvorefter den føder et kuld på 2-7 unger i et rede kammer. Efter 4-5 uger kan ungerne selv søge føde i gangsystemerne. En muldvarp kan blive 5-6 år. Muldvarpen indgår jævnligt i nogle af de store rovfugles fødevalg, men stork og hejre kan også finde på at æde muldvarp. Både kat, ræv og grævling kan også finde på at dræbe muldvarp, men æder dem sjældent.

Levested

Jorden skal være i stand til at muldvarpen kan grave sine gange uden at de falder sammen og derfor findes den ikke i alt for tør eller alt for fugtig jord. Muldvarpen foretrækker en blød og frodig muldbund, her er bestandstørrelsen størst da især regnorme forekommer i rigelige mængder. Muldvarpen findes dog både i landbrugsjorde, skov, hede og haver.

Udbredelse

Muldvarpen er udbredt i langt størstedelen af landet, men mangler dog i det sydvestlige Thy og på en række af øerne herunder: Amager, Anholt, Bornholm, Fanø, Langeland, Læsø, Mandø, Mors, Samsø og Ærø

Videre læsning

Muldvarp_12. Uddrag fra Folk og fauna (Brøndegaard, 1985-86) via KSLA (Kungliga Skogs- och Lantbruksakademien).

Sjove fakta

Muldvarpens graveaktivitet forsyner jordens organismer med ilt. Det fremmer omsætningen af planterester til muld.

Arter logo

Arter

Arter er et fællesskab, hvor alle kan hjælpe med at finde, registrere og bestemme arter. Du kan samtidig få inspiration til naturoplevelser og viden om Danmarks artsrigdom.

Arter er et samarbejde mellem Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Statens Naturhistoriske Museum og Naturhistorisk Museum Aarhus

Projektet er finansieret af Aage V. Jensen Naturfond, 15. Juni Fonden og den danske stat.

Læs mere

På Arter finder du:

fund

brugere

datasæt

Få hjælp

Du kan ringe til supporten på hverdage mellem kl. 9 og 14 på +45 31 50 15 70, eller du kan udfylde denne kontaktformular

Vejledninger

Få hjælp og vejledning i vores hjælpeunivers

Følg os her

Arters nyhedsbrev

Tilmeld dig her

Tilgængelighedserklæring

Se vores tilgængelighedserklæring

Artsrådet

Læs om Arters artsråd

Hent appen

Arters app gør det let at registrere dine fund via mobilen. Med appen kan du få viden om arterne og se, hvad andre brugere finder i nærheden af dig.

Hvis du færdes steder med dårlig internetforbindelse, kan du registrere dine fund og uploade dem senere.

Hent appen:


Styrelsen for grøn arealanvendelse og vandmiljø logoSNM logoNaturhistorisk Museum logoAVJF logo15 Juni Fonden logo