Den største forvekslingsmulighed er med hulduen, men denne er noget mindre og mangler de hvide tegninger på vinger og hals. Derudover har hulduen en mere markeret sort kant på undervingerne. Klippedue/tamdue kan også forveksles med ringdue, men denne mangler også de hvide tegninger.

Ringduen lever af plantemateriale som f.eks. frø, skud, rødder, knopper, blomster og blade, men af og til også af smådyr. Den kan søge føde både på jorden og i træerne, hvor den på overraskende adræt vis kravler rundt på de yderste grene, og den kan endda hænge med hovedet nedad under fødesøgningen. Plantemateriale har normalt et meget lille næringsindhold, hvorfor mange planteædende fugle fodrer deres unger med insekter. Det gør duer ikke; de producerer i stedet et næringsrigt sekret, kaldet duemælk, i en særlig udposning på spiserøret. Duemælken gylpes op til ungerne.

Den er oprindeligt en skovfugl, men kan findes i alle habitater, hvor den kan finde et træ til sin simple rede.

Det er den mest almindelige dueart i Danmark, med størst koncentration af ynglefugle i Østdanmark. I byerne er den oftest mere tillidsfuld end på landet. Ringduen er udbredt over det meste af Europa, i Nordafrika og det vestligste Asien.

Due. Uddrag fra Folk og fauna (Brøndegaard, 1985-86) via KSLA (Kungliga Skogs- och Lantbruksakademien).