Beskrivelse

Johan Kjær Prehn, 16-02-2024. Tilføjelser og korrektur: Magnus Houen Lauritsen

Lille møgbille er aflang, men giver dog stadig et indtryk af at være relativt bred. Arten er jævnt hvælvet og er metalsort, men flere individer kan dog også være mørkebrune - især på dækvingerne. Undersiden, benene og antennerne er rødbrune. Hovedet er jævnt hvælvet, og er ret tæt punkteret, med meget svage knuder midt på. Kinderne fremstår meget svagt afrundede. Pronotum er jævnt hvælvet med punktur bestående af grovere punkter iblandet finere punkter, og med svagt rundede sider. Derudover er der ofte en rødbrun plet i pronotums forhjørner.

Dækvingerne er en smule bredere bag midten og med tydelige og dybe punktstriber. Stribemellemrummene er yderst fint punkterede. Forskinnebenenes endespore er simpel. Bagføddernes 1. led cirka lige så langt som 2.-3. led tilsammen. Hos hannen er pronotum cirka lige så bredt som dækvingerne, hvorimod det hos hunnen er en smule smallere. Derudover er pronotum også mere spredt punkteret hos hannen. Hos hannen har undersiden af pronotum desuden en fordybning, hvor der hos hunnen er en længdefure. Længde: 3-4.5 millimeter. Arten er i underslægten Esymus.

Forvekslingsmuligheder

Den utvivlsomt største forvekslingsmulighed er den nærtstående hedemøgbille (Aphodius coenosus), som dog har et plumpt 1. fodled, stærkt udvidede bagskinneben og en bred øverste endespore på disse. Derudover har lille møgbille fladere kinder og punktstriberne på dækvingerne er mere tydeligt markerede. Hedemøgbille har også en længdekøl på scutellum, som lille møgbille mangler.Flere af de mindre mørke arter i slægten ligner lille møgbille en del. Rødhalet møgbille (Aphodius haemorrhoidalis) adskiller sig ved at være afrundet, bredere og mere “buttet” i udtrykket. Den har desuden mørkere ben, større scutellum og mere rød dækvingespids. Aphodius nemoralis adskilles fra lille møgbille ved at dækvingerne er tydeligt bredest bagtil, samt at pronotum er langt smallere i forhold til dækvingerne. Lille jordmøgbille (Aphodius plagiatus) og Aphodius niger er væsentligt mindre og mere slanke. Aphodius granarius har langt mere afrundede sider på pronotum og kan have lyse dækvingespidser. Derudover har pronotum på Aphodius granarius mere sparsom punktur. Kort møgbille (Aphodius brevis) er mere bred og højere hvælvet. Sværhedsgraden for en bestemmelse af det voksne individ synes at være relativt høj. Larven er svær at kende og kræver høj ekspertise.

Biologi

Arten er monofag og kan træffes i især ko-, hjorte- og fåregødning. Den lever ofte i de lidt tørre fraktioner af gødningen, ofte i overgangen mellem skorpe og den mere flydende indmad. Den lever primært af tarmsaft og andre let-omsættelige næringsstoffer, der ikke er blevet optaget gennem fordøjelsen af pattedyret. Arten overvintrer som imago, og æglægningen finder sted i gødningen, når dyrene kommer frem i april. Denne generation fortsætter til cirka primo juni, og anden generation kommer frem i medio-primo juni og de sidste individer ses i primo august. Den sværmer i godt og stille vejr, primært i starten af forekomstperioden. Arten er byttedyr for mange rovdyr i og omkring gødningskagen. Især fugle præderer på den, men også andre insekter, herunder primært mens den er larve. Et klassisk insekt, der præderer på den, er stor gødningsrovflue (Asilus crabroniformis), der også tager voksne individer.

Levested

Lille møgbille findes i forskellige typer græsland og på heder, hvor der går græssende dyr.

Udbredelse

Lille møgbille er udbredt i Danmark, og kan ikke kaldes helt almindelig, men er heller ikke decideret sjælden. Den findes pletvist eller koncentreret udbredt i alle faunistiske distrikter.

Kilde

Danmarks Billebank

Den Danske Rødliste

Gittings, T. & P.S. Giller, 1997: Life history traits and resource utilisation in an assemblage of north temperate Aphodius dung beetles (Coleoptera: Scarabaeidae)

Hansen, V. 1925. Danmarks Fauna bd. 29. Biller VI. Torbister

Hansen, V. 1964. Fortegnelse over Danmarks biller (Coleoptera). Entomologiske Meddelelser 33: 1-507, inkl. tillægsbind

Roslin, R., G. Liljeberg, M. Forshage, C. Ekblad & F. Ödegaard. 2014. Nordens dyngbaggar

Arter logo

Arter

Arter er et fællesskab, hvor alle kan hjælpe med at finde, registrere og bestemme arter. Du kan samtidig få inspiration til naturoplevelser og viden om Danmarks artsrigdom.

Arter er et samarbejde mellem Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Statens Naturhistoriske Museum og Naturhistorisk Museum Aarhus

Projektet er finansieret af Aage V. Jensen Naturfond, 15. Juni Fonden og den danske stat.

Læs mere

På Arter finder du:

fund

brugere

datasæt

Få hjælp

Du kan ringe til supporten på hverdage mellem kl. 9 og 14 på +45 31 50 15 70, eller du kan udfylde denne kontaktformular

Vejledninger

Få hjælp og vejledning i vores hjælpeunivers

Følg os her

Arters nyhedsbrev

Tilmeld dig her

Tilgængelighedserklæring

Se vores tilgængelighedserklæring

Artsrådet

Læs om Arters artsråd

Hent appen

Arters app gør det let at registrere dine fund via mobilen. Med appen kan du få viden om arterne og se, hvad andre brugere finder i nærheden af dig.

Hvis du færdes steder med dårlig internetforbindelse, kan du registrere dine fund og uploade dem senere.

Hent appen:


Styrelsen for grøn arealanvendelse og vandmiljø logoSNM logoNaturhistorisk Museum logoAVJF logo15 Juni Fonden logo