Beskrivelse

Magnus Houen Lauritsen 28-01-2024. Tilføjelser og korrektur: Johan Kjær Prehn

En lille aflang, fladt hvælvet, sort og meget blank møgbille. Antennerne er rød-gule med sort kølle, benene er brunlige med lysere fødder. Dækvingernes yderste spids er brunrød, ligesom den plet, der i sjældne tilfælde kan være på hver side af pronotum. Sjældent er dækvingerne brunlige eller brunrøde med lysere spids. Pronotum er spredt og yderst fint punkteret, med enkelte iblandede grove punkter.

Dækvingerne er dobbelt eller omtrent dobbelt så lange som pronotum. Punktstriberne er temmelig fine og stribemellemrummene flade, spredt og yderst fint punkterede. Første stribemellemrum er forholdsvis bredt, mindst lige så bredt som andet. Sømstriben er fortil - ved scutellum - kun meget svagt udadkrummet. Hannen med tre tydelige knuder, af hvilke den midterste er den højeste. Hunnen med tre svagt antydede, omtrent ens knuder i panden. Længde: 4-5,7 millimeter. Arten er i underslægten Calamosternus.

Forvekslingsmuligheder

Flere af de mindre mørke arter i slægten ligner Aphodius granarius en del. Rødhalet møgbille (Aphodius haemorrhoidalis) adskiller sig ved at være afrundet, bredere og mere “buttet” i udtrykket. Den har desuden mørkere ben, større scutellum og mere rød dækvingespids. Aphodius nemoralis adskilles fra Aphodius granarius ved at have et bredere pronotum fortil. Lille jordmøgbille (Aphodius plagiatus) er væsentligt mindre og mere slank. Hedemøgbille (Aphodius coenosus) og lille Møgbille (Aphodius pusillus) har ikke - som Aphodius granarius - afrundede sider på pronotum, afrundede sporer på forskinnebenne og lyse dækvingespidser. Desuden har pronotum hos Aphodius granarius også væsentligt mere sparsommelig punktur.

Sværhedsgraden for en bestemmelse af det voksne individ synes at være relativt høj. Larven er svær at kende og kræver høj ekspertise.

Biologi

Den er monofag, og lever eksempelvis i heste- og kogødning, men også i kompost, hvori larven udvikler sig til puppe, og ultimativt til imago. Den lever primært af tarmsaft og andre letomsættelige næringsstoffer, der ikke er blevet optaget gennem fordøjelsen af pattedyret. Imago ses primært fra ultimo april til juli, men ses også gennem hele efteråret - især i opskyl.

Den sværmer i godt og stille vejr, primært i starten af forekomstperioden. Hunnen lægger æg midt i lorten. Der forekommer én generation om året. Arten er byttedyr for mange rovdyr i og omkring gødningen. Især fugle præderer på den, men også andre insekter, herunder primært mens den er larve.

Levested

Den har ikke umiddelbart nogle præferencer med hensyn til jordbund.

Udbredelse

Den er truffet i alle elleve faunistiske distrikter, og regnes derfor som udbredt og almindelig.

Kilde

Danmarks Billebank

Den Danske Rødliste

Gittings, T. & P.S. Giller, 1997: Life history traits and resource utilisation in an assemblage of north temperate Aphodius dung beetles (Coleoptera: Scarabaeidae)

Hansen, V. 1925. Danmarks Fauna bd. 29. Biller VI. Torbister

Hansen, V. 1964. Fortegnelse over Danmarks biller (Coleoptera). Entomologiske Meddelelser 33: 1-507, inkl. tillægsbind

Roslin, R., G. Liljeberg, M. Forshage, C. Ekblad & F. Ödegaard. 2014. Nordens dyngbaggar

Arter logo

Arter

Arter er et fællesskab, hvor alle kan hjælpe med at finde, registrere og bestemme arter. Du kan samtidig få inspiration til naturoplevelser og viden om Danmarks artsrigdom.

Arter er et samarbejde mellem Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Statens Naturhistoriske Museum og Naturhistorisk Museum Aarhus

Projektet er finansieret af Aage V. Jensen Naturfond, 15. Juni Fonden og den danske stat.

Læs mere

På Arter finder du:

fund

brugere

datasæt

Få hjælp

Du kan ringe til supporten på hverdage mellem kl. 9 og 14 på +45 31 50 15 70, eller du kan udfylde denne kontaktformular

Vejledninger

Få hjælp og vejledning i vores hjælpeunivers

Følg os her

Arters nyhedsbrev

Tilmeld dig her

Tilgængelighedserklæring

Se vores tilgængelighedserklæring

Artsrådet

Læs om Arters artsråd

Hent appen

Arters app gør det let at registrere dine fund via mobilen. Med appen kan du få viden om arterne og se, hvad andre brugere finder i nærheden af dig.

Hvis du færdes steder med dårlig internetforbindelse, kan du registrere dine fund og uploade dem senere.

Hent appen:


Styrelsen for grøn arealanvendelse og vandmiljø logoSNM logoNaturhistorisk Museum logoAVJF logo15 Juni Fonden logo