Med sine lange og tynde ben og den langstrakte krop kan mejeredderkoppen for den ukyndige forveksles med arter af mejere. Disse har imidlertid en kuglerund krop i modsætning til edderkopper, hvor for- og bagkrop er adskilt af en smal "talje".

Den kan også forveksles med de to sjældne slægtninge Pholcus opilionoides og Holocnemus pluchei, disse har dog andre markeringer på for- og bagkrop.

En østlig søsterart, der ligner P. phalangioides utroligt meget - Pholcus alticeps, er fundet indendørs i Tyskland. Det er muligt at denne art også er i Danmark, men grundet at ingen er klar over dens mulige tilstedeværelse, bliver ingen mejeredderkopper genitalie-tjekket.

Modsat f.eks. korsedderkoppen er spindet uden limtråde. Spindet virker blot som en alarm, der angiver potentielt bytte. Føden består af insekter og andet småkryb - men selv de store husedderkopper viger den ikke tilbage for. Hvis den forstyrres, rokker den i spindet for at forvirre eventuelle fjender. En vigtig grund til artens hårdførhed er, at den kan klare sig i månedsvis uden mad og drikke.

Træffes kun indendørs, hvor den typisk ses på vægge og lofter, hængende med bugen opad i sit spind. Meget hårdfør art, der kan trives i de fleste hjem.

Arten er indslæbt til Danmark, hvor den blev fundet første gang i slutningen af 1800-tallet. Nu forekommer den stort set overalt og er sandsynligvis kendt af de fleste. Træffes året rundt.

Mejeredderkoppen er et eksempel på en såkaldt synantrop art. Synantrop betyder "med mennesker" og hentyder til en afhængighed af menneskets tilstedeværelse. En art kan være strengt synantrop og f.eks. kun findes i opvarmede boliger. Det gælder mejeredderkoppen. En art kan også være synantrop i bredere forstand, som f.eks. zebraedderkoppen, der tit findes på husmure og af og til indendørs i vindueskarme, men som fint kan overleve uden vores tilstedeværelse.

Mejeredderkoppen æder andre edderkopper, og edderkoppe-bestandene inde i vores huse har formentlig ændret sig siden arten kom til landet. Det har medført en udbredt myte om at mejeredderkoppen er invasiv, og dermed udgør en trussel for de andre arters overlevelse, men de hjemmehørende arter som findes indenfor (f.eks. stor husedderkop) er faktisk lige så almindelig udenfor i naturlige omgivelser som den er indenfor - og der kommer mejeredderkoppen slet ikke. Den er dermed ikke en trussel for stor husedderkops bestand som helhed. En anden ting, der kan give illusionen af at mejeredderkoppen har overtaget alt og er den eneste edderkop tilbage i ens hus, er at det er den eneste der sidder frit fremme om dagen. Næsten alle de andre husboende edderkopper er mere eller mindre mørkeelskende eller nataktive og mange sidder i deres spind i en mørk sprække, eller gemmer sig om dagen, for så at komme ud af en sprække om natten, hvor vi mennesker ikke ser dem. De husboende museedderkopper, spyttedderkopper og væksthusspinderen m.fl. er selv indførte arter fra udlandet, så selv hvis deres bestande var truede (hvilket der er intet der tyder på) så ville de ikke tælle med i stemplingen "invasiv", da de selv ikke er hjemmehørende. 

Jeg (Frederik Leck Fischer) var selv af den overbevisning, at der ikke var andre arter i mit barndomshjem, men da jeg så valgte at gå på aktiv jagt efter de andre arter, så fandt jeg langt de fleste, steder hvor mejeredderkoppen ikke kom.