Arten er ret karakteristisk, men kan for den utrænede forveksles med andre store hjulspindere i slægten Araneus. Araneus quadratus, Araneus marmoreus og Araneus angulatus er oplagte forvekslingsmuligheder, men både markeringer og benenes farver er forskellige mellem arterne. Korsedderkoppens to prominente “skuldre”, på bagkroppen, er et godt indledende kendetegn til at udelukke andre store hjulspindere (minus A. angulatus - som dog ser meget anderledes ud og er meget sjælden), særligt ved fundet af et atypisk individ uden det karakteristiske kors. En udbredt myte er at korsedderkoppen er den eneste hjulspinder med unger der er gule med en mørkere "ble”. Dette gælder dog også andre Araneus arter, og medmindre man er i et have-agtigt miljø kan man ikke være 100% sikker på at ungerne tilhører korsedderkoppen. Særligt på heder, overdrev og lign. er der en stor chance for at den gullige yngel tilhører en af de andre Araneus arter. A. quadratus yngel er dog lidt blegere. De orange varianter af korsedderkoppen forveksles også tit med den orange hjulspinder Araneus alsine, men denne mangler de tydelige skuldre som korsedderkoppen har på bagkroppen.

Araneus diadematus laver et stort hjulspind med en diameter på 40 cm. Spindet hænger i 1.5-2.5 meters højde, og edderkoppen hænger som regel med hovedet nedad i midten af sit spind. Når de ikke sidder i deres pind, findes arten i sine simple retræter, af sammenrullede blade og lign. Fra retrætet kan der løbe en signaltråd op til spindet som fungerer som en "byttealarm". Når et bytte flyver i nettet, sendes vibrationer igennem signaltråden til edderkoppens fintfølende fod, og edderkoppen suser frem til midten af spindet. Herfra lokalisere den byttets placering, og skynder sig hen for at pakke det ind. Korsedderkoppen kan genkende forskellen på vibrationer lavet af bytte, og dem lavet af vinden mm. 

Både han og hun bliver kønsmodne i sensommeren, med den største koncentration i August/September. hannerne er det “mobile køn”, de har længere ben og en slankere bagkrop, dette giver dem en fordel i deres søgning efter en villig hun. Seksuel kanibalisme finder sommetider sted da hunner kan finde på at spise hannerne, hvis de er "uinteressante" eller hun blot er sulten. Hannens størrelse har også en rolle i om han bliver spist. Sommetider spiser hun hannen direkte efter en parring. Når hannen er fuldvoksen forlader han sit spind, og går på jagt efter en hun. Han finder formentlig frem til hunnen via særlige duftstoffer hun udsender. Han laver en tråd til hunnens net, som han vibrerer for at lokke hunnen ud. Er hunnen villig bevæger hun sig langsomt frem, og parring finder sted på hannens spundne tråd. Er hun uvillig behandler hun hannen som var han bytte, og suser frem. Fornemmer hannen faren, lader han sig falde, men han vil ofte prøve flere gange, selv efter en afvisning.

Hunnerne kan overleve til sent ind i efteråret, hvor de så lægger 300-800 æg i en gullig ægsæk hæftet til et underlag, og ofte forklædt med dødt organisk materiale. Produktionen af et ægspind varer 5-6 timer. Æggene klækker i maj og her ses de karakteristiske klynger af gule korsedderkoppeunger med deres sorte “ble". De klumper sig sammen efter klækning, men går hvert til sit efter første rigtige hudskifte. 

I kolde egne tager det 2 år for ungerne at blive voksne, og ungdyrene kan findes gennem hele året, overvintrende eller i deres små hjulspind.

Korsedderkoppen kan langsomt skifte farve alt efter omgivelserne (Blanke R, Merklinger F. 1982.)

Arten findes i alle slags terrestriske habitater, og er en meget almindelig edderkop i haver.

Korsedderkoppen er en af de edderkoppearter med mest udbredelsesdata overhovedet - Hovedsageligt på grund af dens almindelighed, men også at den er nem at kende. Den er registreret i hele landet, og er meget almindelig i hele Centraleuropa. 

Arten er også introduceret til Nordamerika, hvor den også er blevet almindelig.

Edderkopper_1, 2, 3. Uddrag fra Folk og fauna (Brøndegaard, 1985-86) via KSLA (Kungliga Skogs- och Lantbruksakademien).

• Det tager korsedderkoppen 30 minutter at lave et funktionsdygtigt hjulspind. De anlægges primært om morgenen, hvis edderkoppen er sulten. Har den spist for nyligt kan der gå nogle dage før spindet bygges igen. Forstyrrer man en korsedderkop i sit spind kan den finde på at vibrere spindet voldsomt, hvilket formentlig har til formål at forvirre et eventuelt rovdyr. 
• Edderkoppen spiser gammelt spind og genbruger proteinerne til at lave et nyt spind. De ydre stabiliserende strukturer, der ikke tjener et fangstformål bevares sommetider til det nye spind. 
• Et hjulspind fra en korsedderkop indeholder omtrent 25 m silke. 
• Korsedderkoppen bygger sit spind udelukkende ved brug af mechano- og chemoreceptorer. Dækker man artens øjne til, laver den stadig et funktionsdygtigt hjulspind.
• Arten har adskillige Engelske trivial-navne: Cross Orb-weaver, Cross Spider, Diadem Spider, European Garden Spider etc.