Araneus diadematus, har repræsenteret slægten Araneus i mange adfærdsforsøg - Denne art laver sit hjulspind på følgende måde: Først anlægger edderkoppen en “brotråd” mellem to punkter. Det gør den ved at stille sig med bagenden i vejret og skyde nogle fine tråde spind ud i luften. Vinden tager en af trådene til et hæftepunkt. Edderkoppen fast-hæfter herefter sin egen ende af tråden, og brotråden er nu anlagt. Nu forstærkes brotråden af gentagende bevægelser frem og tilbage. Edderkoppen laver nu en løs tråd mellem to punkter på brotråden. I midten af denne løst hængende tråd kobler edderkoppen sig, og den lader sig nu falde, sådan at den hænger dinglende i bunden af en Y-formet struktur. Bunden af Y'et forbinder edderkoppen til noget fast, og disse 3 streger i Y'et udgør spindets første radier. Herefter anlægges flere radier, og spindet ender med at være alt fra tre-, fire- og femkantet, afhængig af mulighederne for fast-hæftning. Sideløbende med radier, anlægges der en forstærkningsspiral i midten. En stor hjælpespiral afstiver nettet, og fungerer som et stilads edderkoppen kan arbejde fra. Konstruktionen ligner nu tilnærmelsesvis det færdige hjulspind. Nu fyldes mellemrummene mellem radier med klæbetråde, startende udefra og bygget i en spiral. Ved anlæggelsen af en klæbetråd spænder edderkoppen tråden op, for så at give slip. Dette koncentrerer den klæbrige væske i små dråber “lim”. Hjælpespiralen fjernes i takt med at edderkoppen arbejder sig ind mod midten af spindet. Når hjulspindet er færdigt, laves en signaltråd til edderkoppens retræte.

Araneus slægten er blandt de første edderkopper nogensinde beskrevet med Linnés latinske binomiale nomenklatur. Slægten blev oprindelig navngivet af  Svenskeren Carl Alexander Clerck, i storværket “Svenska spindlar” fra 1757. Carl Alexander Clerck var stærkt inspireret af sin landsmand Carl Von Linné brug af et latinsk binominalt navngivningssystem til planter. Og Clerck tog inspiration herfra og gav edderkopperne latinske navne, og alle var placeret i slægten "Araneus". Linné så Clercks værk om edderkopper, og var så begejstret, at han endte med at benytte sig af de samme binominale navne i det legendariske værk “Systema Naturae” kun med mindre rettelser. Han brugte f.eks. "Aranea" istedet for "Araneus". Det er alment accepteret at den binominale nomenklatur starter for planter med udgivelse af Linnés værk "Species Plantarum" i 1753. Den 10. udgave af Systema Naturae udgivet af Linné i 1758 er accepteret som starten på navngivningen af dyrene. Der er dog en undtagelse! - Clercks navne på edderkopper fra 1857 blev nemlig senere bestemt som den gældende kilde til disse arters navne. Dette gør at edderkopperne i slægten Araneus var de første dyr nogensinde til at få et binominalt videnskabeligt navn, med Araneus angulatus som den første.