Artens største forvekslingsmulighed er Eratigena agrestis (Ruderat husedderkop), en nytilkommer til Danmark, som indtil videre kun kendes som obligat synantrop på ruderater under murbrokker og beton, særligt steder hvor der tidligere var menneskelig bebyggelse, men også langs varme banelemmer.

Sildebenstegningerne på bagkroppen af Eratigena atrica er mere åbne, hvor de hos Eratigena agrestis ”lukker ind om sig selv.” Eratigena Agrestis er generelt også mere ”karamel-brun” og der er mindre forskel på benlængden og farvespektret hos hannen og hunnen end hos E. atrica. Eratigena atrica forveklses også tit med den lille husedderkop Tegenaria domestica. T. domesticas sildebenstegninger er generelt mere utydelige, og danner som regel nogle ”lukkede felter” bagtil. De stribede væsentligt mere behårede ben hos T. domestica er også et godt kendetegn for adskillelse, da benene på Eratigena atrica er mere nøgne. 

Hunnen laver en eller flere store ægsække, som forklædes med “skrammel” fra det omkringliggende miljø. Ofte under sten eller træ. De er knapt så runde og tydelige som slægtningen Eratigena agrestis ægsæk.

Hannerne går på vandring med deres meget lange ben i sensommeren efter en hun. Det er her de fleste vil møde arten. 

Som navnet antyder, gøres de fleste observationer af arten indenfor i huse, særligt når de langbenede hanner er på vandring efter en hun. Dette skyldes ikke nødvendigvis at arten findes hyppigere i huse end andre steder, blot at det er et sted hvor flest observatører opholder sig. Arten er i virkeligheden ret bredspektret i sit valg af habitat. Haveskure, under brønddæksler, rådne træstammer i skove, under sten og dødt ved på, under udhæng i klitter, i rodnettet på væltede træer er andre steder, hvor arten kan findes.

Stor husedderkop er formentlig en del af Danmarks ”oprindelige” edderkoppefauna. Arten har længe været i landet, og er i dag stadig ekstremt almindelig i Danmark. Det er en af de de bedste undersøgte edderkopper i Danmark, med en massiv udbredelse der dækker alle store landmasser. 

Eratigena atrica er en del af et omdiskuteret artskompleks ”atrica/duellica/saeva-komplekset”. Disse 3 ”arter” ligner hinanden så meget, at det længe har været diskuteret, om hvorvidt man virkelig kunne kalde dem separate arter. En grundig molekylær og morfologisk undersøgelse fra 2018 af 148 hanner og 113 hunner fra Nordamerika og forskellige lande i Europa, gav dog resultater af at der er 3 veldefinerede grupper, der dog kan hybridisere, hvilket gør resultaterne tvetydige i områder særligt udenfor England (Oxford & Bolzern, 2018). Artiklen kommer også med nye morfologiske karakter til adskillelsen af arterne. Disse karakterer er endnu ikke overført til en identifikation af danske individer. Dette må gøres i fremtiden for endeligt at kunne udelukke de to andre “arter”.