Hannen ligner meget Atractotomus kolenatii, men hos denne er 2. antenneled svagt kølleformet fortykket, og 3. og 4. antenneled er meget lyse. Ligner også meget Atractotomus parvulus og  Phoenicocoris dissimilis (se disse for adskillelse). Se evt. også Phoenicocoris obscurellus, Psallus ambiguus og Psallus betuleti, Polymerus nigrita samt Orthocephalus-arterne. Hunnen ligner meget Atractotomus mali, hos hvilken 2. antenneled hos begge køn er tenformet.
Atractotomus magnicornis er ofte lysere og kendes på, at 1. antenneled er næsten cylindrisk og mindre kraftigt. Desuden er afstanden mellem øjnene ift. bredden af øjnene  ca. 1,4 hos hannen og ca. 1,6 hos hunnen, mod hhv. 2 og lidt over 2 hos Atractotomus mali.
Nymfen har grålige vingeanlæg og rødlig bagkrop, overalt med lange, kraftige, og sorte børstehår. Kan minde om Orthotylus fuscescens.

Føden består af såvel dyrisk kort som plantekost. Overvintrer som æg. De voksne tæger træffes fra slutningen af juni til slutningen af august. Én generation om året.

Træffes i skovbryn, plantager, hegn og på heder m.v., hvor den lever på nåletræer, især rød-gran, hvid-gran og ædelgran. Forekommer sjældnere på andre nåletræer, f.eks. fyr, lærk og thuja.

Udbredt og almindelig over hele landet.

Skipper, L. Danmarks blomstertæger. 2013. Danmarks dyreliv bind 12. Apollo Booksellers (download bogen her).