Beskrivelse

Bearbejdet uddrag fra "Danmarks blomstertæger" af Lars Skipper 29-09-2020

Oversiden sort til mørkebrun med både mørke oprette hår og tilliggende, lyse og krusede hår. 1. og 2. antenneled sorte. 3. og 4. led lyst brungule. 1. led kraftigt og næsten trekantet. 2. led tenformet fortykket hos begge køn. Tornene på skinnebenene udgår ikke fra sorte pletter. Længde 3,0-3,8 mm.

Forvekslingsmuligheder

Ligner meget især hunnen af Atractotomus magnicornis, men er generelt en anelse større og mere sort. For yderligere kendetegn, se denne. Ligner også meget især hunnen af Atractotomus parvulus samt Phoenicocoris dissimilis (se disse for adskillelse). Se evt. også Phoenicocoris obscurellus, Psallus ambiguus og Psallus betuleti, Polymerus nigrita samt Orthocephalus-arterne. Nymfen markant anderledes end Atractotomus magnicornis, såvel i farve som behåring.

Biologi

Føden består af såvel dyrisk kort som plantekost. Overvintrer som æg. De voksne tæger træffes fra midten af juni til midten af august. Én generation om året.

Levested

Findes i skovbryn og hegn, på overdrev m.v. Den har to primære værter - hhv. hvidtjørn og æble. På førstnævnte ses den ofte sammen med gulstribet egetæge (Miris striatus). Sjældnere kan den findes på pære, blomme og røn. Kan gøre skade på æbletræer, men gør samtidig nytte ved at æde andre skadedyr.

Udbredelse

Udbredt og almindelig i hele landet. Forekommer typisk talrigt på lokaliteten

Kilde

Skipper, L. Danmarks blomstertæger. 2013. Danmarks dyreliv bind 12. Apollo Booksellers (download bogen her).

Videre læsning

Sjove fakta

Arter logo

Arter

Arter er et fællesskab, hvor alle kan hjælpe med at finde, registrere og bestemme arter. Du kan samtidig få inspiration til naturoplevelser og viden om Danmarks artsrigdom.

Arter er et samarbejde mellem Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Statens Naturhistoriske Museum og Naturhistorisk Museum Aarhus

Projektet er finansieret af Aage V. Jensen Naturfond, 15. Juni Fonden og den danske stat.

Læs mere

På Arter finder du:

fund

brugere

datasæt

Få hjælp

Du kan ringe til supporten på hverdage mellem kl. 9 og 14 på +45 31 50 15 70, eller du kan udfylde denne kontaktformular

Vejledninger

Få hjælp og vejledning i vores hjælpeunivers

Følg os her

Arters nyhedsbrev

Tilmeld dig her

Tilgængelighedserklæring

Se vores tilgængelighedserklæring

Artsrådet

Læs om Arters artsråd

Hent appen

Arters app gør det let at registrere dine fund via mobilen. Med appen kan du få viden om arterne og se, hvad andre brugere finder i nærheden af dig.

Hvis du færdes steder med dårlig internetforbindelse, kan du registrere dine fund og uploade dem senere.

Hent appen:


Styrelsen for grøn arealanvendelse og vandmiljø logoSNM logoNaturhistorisk Museum logoAVJF logo15 Juni Fonden logo