#100267 | Dyreriget / Leddyr / Hexapoda / Insekter / Næbmunde / Tæger / Blomstertæger / Phoenicocoris /

En lille sort til mørkebrun blomstertæge med en behåring af såvel tilliggende lyse hår som lange, halvtoprette sorte hår. Antennerne gule, 1. led samt 2. led dog af og til brune til sortbrune på den inderste del. 2. led cylindrisk og ikke udadkrummet. Skinnebenene med sorte torne og uden sorte pletter. Afstanden mellem øjnene ift. bredden af øjnene er ca. 1,1 hos hannen og ca. 1,5 hos hunnen. Længde 2,5-3,6 mm.
Forvekslingsmuligheder
Hos den beslægtede og lignende Phoenicocoris dissimilis er afstanden mellem øjnene ift. bredden af øjnene noget større - hhv. ca. 1,5 hos hannen og 1,8 hos hunnen. Kan også minde om mørke individer af Plesiodema pinetella, som den ofte deler værtstræ med. Denne er imidlertid besat med fine grålige hår, og tornene på skinnebenene er sarte, korte og gulbrune. Se også Psallus ambiguus, Psallus betuleti, Polymerus nigrita samt Orthocephalus-arterne.
Biologi
Føden består af plantekost, muligvis suppleret med dyrisk kost. Overvintrer som æg. De voksne tæger træffes fra midten af juni til slutningen af august. Én generation om året.
Levested
Træffes i hedeplantager, læhegn, skovbryn etc. Lever på arter af fyr såvel skov-fyr som bjerg-fyr.
Udbredelse
Udbredt og temmelig almindelig i det meste af landet.
Kilde
Skipper, L. Danmarks blomstertæger. 2013. Danmarks dyreliv bind 12. Apollo Booksellers (download bogen her).
Videre læsning
Sjove fakta

Arter er et fællesskab, hvor alle kan hjælpe med at finde, registrere og bestemme arter. Du kan samtidig få inspiration til naturoplevelser og viden om Danmarks artsrigdom.
Arter er et samarbejde mellem Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Statens Naturhistoriske Museum og Naturhistorisk Museum Aarhus
Projektet er finansieret af Aage V. Jensen Naturfond, 15. Juni Fonden og den danske stat.
På Arter finder du:
fund
brugere
datasæt
Du kan ringe til supporten på hverdage mellem kl. 9 og 14 på +45 31 50 15 70, eller du kan udfylde denne kontaktformular
Få hjælp og vejledning i vores hjælpeunivers
Arters app gør det let at registrere dine fund via mobilen. Med appen kan du få viden om arterne og se, hvad andre brugere finder i nærheden af dig.
Hvis du færdes steder med dårlig internetforbindelse, kan du registrere dine fund og uploade dem senere.
Hent appen: