Punkteringen på dækvingerne udgør det vigtigste kendetegn for adskillelse af Lygus-arterne. Hos Lygus gemellatus og strandengtæge (Lygus maritimus) er punkteringen af varierende grovhed og desuden spredt og uregelmæssig - stedvist næsten manglende. Det ses tydeligst på den bageste del af corium. Hårene når her maximalt til roden af nabohårene. For punktering hos de øvrige Lygus-arter, se almindelig engtæge (Lygus pratensis).
Hos Lygus gemellatus ses en smal sort streg på randen af den inderste del af cuneus. Denne streg mangler som regel hos strandengtæge.
Oversiden er hos Lygus gemellatus oftest med udbredte sorte tegninger - strandengtæge er som regel mere ensfarvet gulgrøn evt. med røde tegninger på især pronotum.
De forskellige farvevarianter af Lygus-arterne kan forveksles med flere andre arter, bl.a. pileblomstertæge (Agnocoris rubicundus), Orthops-arter samt Deraeocoris flavilinea og Deraeocoris lutescens.

Føden består overvejende af plantekost. Overvintrer som voksen. De voksne tæger træffes fra om foråret til ud på efteråret. To generationer om året.

Findes primært langs vejkanter, i markskel o.lign. steder, især på lokaliteter med en god bestand af grå-bynke.

Forekommer hist og her i det meste af landet.

Skipper, L. Danmarks blomstertæger. 2013. Danmarks dyreliv bind 12. Apollo Booksellers (download bogen her).