Kan især forveksles med de øvrige arter i slægten. Punkteringen på dækvingerne er regelmæssig, tæt og ret fin som hos håret engtæge (Lygus rugulipennis) og Lygus wagneri. Oversiden virker mere glinsende end hos den noget mindre håret engtæge, idet hårene er mere spredte og kortere. Hårene når, som hos Lygus wagneri, ca. til nabohårets rod - hos den mindre håret engtæge noget længere. Hos håret engtæge er punkterne på pronotum ca. dobbelt så store som dem på corium. Hos almindelig engtæge og Lygus wagneri er de af omtrent samme størrelse og dybde.
De mørke tegninger på scutellum varierer en del hos almindelig engtæge, men har aldrig form som et ”W” som hos Lygus wagneri. For adskillelse fra Lygus gemellatus og strandengtæge (Lygus maritimus) og for øvrige forvekslingsmuligheder, se Lygus gemellatus.

Føden består overvejende af plantekost. Overvintring kan foregå enten som æg eller voksen. Er typisk aktiv allerede i marts måned og kan ses til langt hen på efteråret. Optræder nogle gange med to generationer om året.

Forekommer i et bredt udvalg af biotoper, hvor den især færdes i urtevegetationen. Hvad angår værtsplanter synes den at have en forkærlighed for kurvblomstfamilien. Overvintrende individer kan findes mellem vissent løv, græs eller mos - eller på nåletræer.

Udbredt og meget almindelig overalt i Danmark. Fluktuerer tilsyneladende en del, bl.a. afhængigt af temperatur og fugtighed på vinteropholdsstedet. 

Skipper, L. Danmarks blomstertæger. 2013. Danmarks dyreliv bind 12. Apollo Booksellers (download bogen her).