#100177 | Dyreriget / Leddyr / Hexapoda / Insekter / Næbmunde / Tæger / Frøtæger / Rhyparochromus /

En stor, mørk frøtæge. Hoved og antenner er sorte, og pronotum er sort forrest, mens den bageste del er mere eller mindre brun eller gråbrun med sorte punkteringer. På den bageste del af pronotums sider findes desuden markante og artskarakteristiske elfenbenshvide partier. Scutellum er sort med en lys spids, og dækvingerne er gulbrune med en sort og en hvid plet bagest. Membranen er sort med en lille hvid plet på spidsen, og arten er altid langvinget. Længde 6,9-8,1 mm.
Forvekslingsmuligheder
Kan forveksles med Rhyparochromus phoeniceus og stor frøtæge (Rhyparochromus pini) men kendes på de meget karakteristiske elfenbenshvide partier på siden af pronotum. Den vil også overfladisk kunne forveksles med Graptopeltus lynceus og Xanthochilus quadratus, men disse arter kendes på pronotums brede, gullige siderande. Rhyparochromus vulgaris har langt smallere og kun delvist gullige siderande.
Biologi
Lever af frøene fra mange forskellige slags planter. De voksne tæger overvintrer. Parring og æglægning finder sted om foråret, og nymferne kan findes fra maj og gennem det meste af sommeren. De nye voksne tæger er fremme fra sidst i juli eller i august. Der er én årlig generation.
Levested
Findes på mange forskellige lokalitetstyper, og træffes både i naturområder og i kulturlandskabet. Opholder sig det meste af tiden nede på jorden. Overvintrer ofte under sten, under tørre grene eller under løs bark - eller gemmer sig i en brændestak.
Udbredelse
I januar 2011 blev der fundet et eksemplar i en brændestak på Djursland. Der kendes stadig kun dette enkelte eksemplar, og det er usikkert, om det drejer sig om et indslæbt individ - eller om dyret er kommet hertil ved egen hjælp.
Kilde
Skipper, L. & O.F. Nielsen. 2018. Danmarks frøtæger. Danmarks dyreliv bind 15. Apollo Booksellers (download bogen her).
Videre læsning
Sjove fakta

Arter er et fællesskab, hvor alle kan hjælpe med at finde, registrere og bestemme arter. Du kan samtidig få inspiration til naturoplevelser og viden om Danmarks artsrigdom.
Arter er et samarbejde mellem Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Statens Naturhistoriske Museum og Naturhistorisk Museum Aarhus
Projektet er finansieret af Aage V. Jensen Naturfond, 15. Juni Fonden og den danske stat.
På Arter finder du:
fund
brugere
datasæt
Du kan ringe til supporten på hverdage mellem kl. 9 og 14 på +45 31 50 15 70, eller du kan udfylde denne kontaktformular
Få hjælp og vejledning i vores hjælpeunivers
Arters app gør det let at registrere dine fund via mobilen. Med appen kan du få viden om arterne og se, hvad andre brugere finder i nærheden af dig.
Hvis du færdes steder med dårlig internetforbindelse, kan du registrere dine fund og uploade dem senere.
Hent appen: