Beskrivelse

Bearbejdet uddrag fra "Danmarks frøtæger" ved Lars Skipper og Ole Fogh Nielsen 02-10-2020

En af vore største frøtæger. Hovedet er sort, og pronotum er sort forrest, mens den bageste del er mere eller mindre mørkebrun eller rødbrun med sorte punkteringer og pletter. De smalle sidekanter er mørke forrest og lyse bagest - dog hele vejen med en meget smal, mørk rand. Scutellum er sort med en lys spids. Dækvingerne er brune eller rødbrune med en sort plet og en lys plet bagest, og membranen er sort eller mørkebrun med en karakteristisk smal, hvid rand. Ben og antenner er lange og sorte, og arten er altid langvinget. Længde 7,1-8,2 mm.

Forvekslingsmuligheder

Minder meget om stor frøtæge (Rhyparochromus pini) men kendes på den smalle hvide rand på membranen. Hos stor frøtæge er randen mørk, dog ofte på nær enkelte lyse pletter. Rhyparochromus phoeniceus kan desuden let forveksles med Rhyparochromus vulgaris, men også hos Rhyparochromus vulgaris mangler den hvide rand på membranen, og denne art kendes desuden på, at der er tydelige elfenbenshvide partier på pronotums sider. Graptopeltus lynceus ligner også, men denne art kendes på pronotums brede, gullige siderande - og det samme gælder Xanthochilus quadratus. Se evt. også Trapezonotus-arterne.

Biologi

Lever af frø fra mange forskellige slags urter. De voksne tæger overvintrer og kommer frem, i det tidlige forår. Parring finder sted gennem hele foråret, og hunnen lægger sine æg enkeltvis nede i den lave vegetation eller på jorden. De første nymfer ses i maj, og nymfer kan herefter findes i en lang periode helt frem til august. Den nye generation er fremme fra august. Der er én årlig generation.

Levested

Levestederne er tørre og sandede lokaliteter som heder, overdrev, klitter og lysninger i plantager. Den træffes både på åbne og mere skyggede lokaliteter - ofte i forbindelse med nåleskove. Opholder sig som regel nede på jorden i græsset, under lyngplanter eller mellem vissent plantemateriale. Overvintrer normalt under tørre og visne blade.

Udbredelse

Kendt fra store dele af landet, men er endnu ikke registreret fra Sydjylland, Fyn eller Bornholm. Arten må betragtes som lokal og forholdsvis sjælden.

Kilde

Skipper, L. & O.F. Nielsen. 2018. Danmarks frøtæger. Danmarks dyreliv bind 15. Apollo Booksellers (download bogen her).

Videre læsning

Sjove fakta

Arter logo

Arter

Arter er et fællesskab, hvor alle kan hjælpe med at finde, registrere og bestemme arter. Du kan samtidig få inspiration til naturoplevelser og viden om Danmarks artsrigdom.

Arter er et samarbejde mellem Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Statens Naturhistoriske Museum og Naturhistorisk Museum Aarhus

Projektet er finansieret af Aage V. Jensen Naturfond, 15. Juni Fonden og den danske stat.

Læs mere

På Arter finder du:

fund

brugere

datasæt

Få hjælp

Du kan ringe til supporten på hverdage mellem kl. 9 og 14 på +45 31 50 15 70, eller du kan udfylde denne kontaktformular

Vejledninger

Få hjælp og vejledning i vores hjælpeunivers

Følg os her

Arters nyhedsbrev

Tilmeld dig her

Tilgængelighedserklæring

Se vores tilgængelighedserklæring

Artsrådet

Læs om Arters artsråd

Hent appen

Arters app gør det let at registrere dine fund via mobilen. Med appen kan du få viden om arterne og se, hvad andre brugere finder i nærheden af dig.

Hvis du færdes steder med dårlig internetforbindelse, kan du registrere dine fund og uploade dem senere.

Hent appen:


Styrelsen for grøn arealanvendelse og vandmiljø logoSNM logoNaturhistorisk Museum logoAVJF logo15 Juni Fonden logo