Vil umiddelbart kunne forveksles med Graptopeltus lynceus, som også har karakteristiske brede og gullige siderande. Xanthochilus quadratus kendes dog på den overvejende hvidlige membran og på, at den midterste punktrække på clavus er buet og ikke parallel med den yderste punktrække (som hos Rhyparochromus-arterne. Xanthochilus quadratus kan også minde om vore tre Rhyparochromus-arter, men kendes på pronotums brede siderande. Hos Rhyparochromus-arterne er pronotums siderande langt smallere. Xanthochilus quadratus er desuden lidt mindre end de fire nævnte frøtæger. 

Lever af frøene fra mange forskellige slags planter. I solskin er både voksne og nymfer meget aktive, og her kan man se dem løbe meget hurtigt rundt på jorden. De voksne tæger overvintrer. Parring og æglægning finder sted om foråret, og i maj lægger hunnen sine æg i vissent plantemateriale eller mellem græsrødder. Nymferne kan findes gennem hele sommeren fra juni til august, og de nye voksne tæger er fremme fra juli eller august. Der er én årlig generation.

Findes på tørre, sandede og solvarme lokaliteter med sparsom vegetation. Opholder sig mest nede på jorden.

Der kendes kun ganske få fund fra Danmark. I 1800-tallet eller begyndelsen af 1900-tallet blev der lavet nogle indsamlinger på det østlige Falster. I over 100 år blev arten ikke registreret, men i 2020 blev den - noget uventet - meldt fra Bornholm.

Skipper, L. & O.F. Nielsen. 2018. Danmarks frøtæger. Danmarks dyreliv bind 15. Apollo Booksellers (download bogen her).