Kan forveksles med arterne i slægten Rhyparochromus. Hos disse arter er pronotums siderande imidlertid meget smalle - Graptopeltus lynceus har brede, gullige siderande. Et andet sikkert kendetegn findes på clavus. Hos Graptopeltus lynceus er den midterste punktrække parallel med den yderste punktrække. Hos de tre Rhyparochromus-arter er den midterste punktrække tydeligt buet indad og ikke parallel med den yderste punktrække. Se evt. også Xanthochilus quadratus.

Lever af frøene fra værtsplanterne. De voksne tæger overvintrer og kommer frem, når det bliver forår, og parring og æglægning finder sted fra maj. Nymfer kan findes det meste af sommeren, og den nye generation er fremme fra slutningen af juli eller i begyndelsen af august. Der er én årlig generation.

Findes især på tørre, sandede og solvarme lokaliteter som heder, klitter, overdrev og brakmarker med sparsom vegetation. De kan leve på mange forskellige slags planter og er her i landet bl.a. fundet under stedmoderblomster, forglemmigej, slangehoved, blåmunke og forskellige slags græsser. Opholder sig dels på jorden, dels oppe i blomsterstandene på værtsplanterne. Overvintrer normalt under tørre, visne blade og planterosetter.

Fundet i de fleste landsdele. Registreringerne ligger dog temmelig spredt, og arten må nok betragtes som ikke almindelig og noget lokal. Der kendes både gamle og nyere fund - især er der en del nye fund fra den sydøstlige del af landet.

Skipper, L. & O.F. Nielsen. 2018. Danmarks frøtæger. Danmarks dyreliv bind 15. Apollo Booksellers (download bogen her).