Stor frøtæge er forholdsvis let at kende. Dog minder den en del om Rhyparochromus phoeniceus, men hos denne art er membranen sort med en smal, hvidlig rand. Hos stor frøtæge er randen ensfarvet sort - ofte er der dog nogle få lyse pletter nær randen. Hos Rhyparochromus phoeniceus er der en smal mørk siderand på pronotum, hos stor frøtæge er pronotums kanter ensfarvet hvidgule.
Stor frøtæge vil desuden kunne forveksles med Rhyparochromus vulgaris, men denne kendes på de markante elfenbenshvide partier på pronotums sider. Graptopeltus lynceus samt Xanthochilus quadratus ligner også, men disse kendes på pronotums brede, gullige siderande.

Lever af frø fra mange forskellige slags urter. De voksne tæger overvintrer og er ofte allerede fremme efter overvintringen i marts-april. Parring og æglægning finder sted om foråret, og hunnen lægger sine æg i vissent plantemateriale eller på jorden. Nymferne kan findes i en lang periode fra maj og frem til august, og de nye voksne tæger er fremme fra august. Der er én årlig generation.

Levestederne er solvarme og ofte sandede lokaliteter som heder, overdrev, ruderater og vejkanter. Træffes desuden ved kanten af nåleskov og i skovbryn, hvor der vokser eg og andre løvtræer. Arten er ikke bundet til bestemte planter. Opholder sig det meste af tiden nede på jorden i græsvegetationen, under lyngplanter eller mellem vissent plantemateriale. Overvintrer i den tørre og visne vegetation. 

Stor frøtæge er udbredt i hele landet, og den må regnes for ganske almindelig. På egnede lokaliteter kan den ofte findes i antal.

Skipper, L. & O.F. Nielsen. 2018. Danmarks frøtæger. Danmarks dyreliv bind 15. Apollo Booksellers (download bogen her).