art: Glashvarre - Lepidorhombus whiffiagonis

Med sin aflange, halvgennemsigtige krop adskiller glashvarre sig fra især slethvarren og pighvarren, der er meget kraftigere bygget og har meget højere kroppe. Fra småhvarren og hårhvarren kendes glashvarren bl.a. på, at de bageste stråler i rygfinnen og gatfinnen kun lige akkurat går om på bagsiden af haleroden, mens de hos de andre går et stykke om på bagsiden af haleroden. Småhvarren har en mindre mund. Hos hårhvarren er munden næsten tværstillet, mens glashvarrens mund peger næsten lige fremad. Hos tungehvarren er basis af højre bugfinne tydeligt kortere end den venstre. Håisingen er en højrevendt fladfisk.

Glashvarren er en grådig rovfisk, der lever af fisk, krebsdyr og andre hvirvelløse dyr som f.eks. blæksprutter. Som regel opholder arten sig ved bunden, men træffes ofte oppe i vandsøjlen over dybt vand og kan endda træffes i havoverfladen. Ved Island, i den nordlige Nordsø, på skrænterne af Den Norske Rende samt vest for De Britiske Øer yngler fiskene fra marts til juni. Kan leve cirka 13-15 år.

Glashvarre er en dybvandsfisk, der findes på sandbund, mudderbund og blandet bund. Den lever oftest på 100-400 meters dybde, men kan træffes op til ca. 10 meters dybde.

Udbredelsen i danske farvande er dårligt kendt, men arten anses for at være forholdsvis sjælden. De to seneste sikre fund daterer sig til 1961 og 2014.

Fiskeatlas - Artstekster. Statens Naturhistoriske Museum.