art: Hårhvarre - Zeugopterus punctatus

Hårhvarren er venstrevendt, hvilket herhjemme adskiller den fra de højrevendte arter i tungefamilien og rødspættefamilien (skrubben kan dog være venstrevendt). Desuden kan hårhvarren kendes fra alle andre danske fladfisk ved, at rygfinnen begynder helt fremme ved kanten af overlæben, og ved at bugfinnerne er vokset sammen med gatfinnen, der begynder helt fremme under forgællelåget. Endvidere er skællene på øjesiden lodne eller hårede – noget der ikke ses hos vores øvrige fladfisk.

Føden består af krebsdyr og småfisk. Ved at bøje kroppen og danne et vakuum, kan hårhvarren suge sig fast på lodrette og udhængende flader, og det er sådan, man ofte finder den. I akvarier sidder den jævnligt på ruderne. Arten graver sig ikke ned i bundens sediment. Fiskene er ikke ret aktive, og når de bevæger sig omkring på sten og klipper, sker det i tæt kontakt med underlaget, hvor de nærmest kravler afsted. Yngletiden er lang og strækker sig fra februar til juni og måske helt til august. I sensommeren og om efteråret forvandler ynglen ved en størrelse på ca. 25 mm sig til fladfisk.

Lever primært på algebevoksede stenrev, klipper eller vrag, hvor den er godt kamufleret med sit spættede udseende. Undertiden findes den også på sandbund. Hårhvarren er mest almindelig på 10-80 meters dybde, men kan kan findes ned til knap 400 meters dybde.

Forholdsvis sjælden og mest almindelig i Nordsøen, Skagerrak, det nordlige Kattegat og i Øresund. Også i Limfjorden er arten fundet flere gange. Hårhvarren kendes også fra Lillebælt og Storebælt, og den er enkelte gange truffet i Køge Bugt. Længere går den tilsyneladende ikke ind i vore farvande.

Fiskeatlas - Artstekster. Statens Naturhistoriske Museum.