art: Skrubbe - Platichthys flesus

Rødspætten har nogle få store, nøgne knuder i den benkam, der løber fra området mellem øjnene og i en bue tilbage til sidelinjens begyndelse, mens skrubben har mange små knuder. Skrubben kan have røde pletter, men de er normalt noget mindre, svagere og ikke så rene i farven som rødspættens. Hos isingen slår sidelinjen en stor halvcirkelformet bue over brystfinnerne, mens buen er meget lille hos skrubben. Skrubben er desuden den eneste fladfisk, der med sikkerhed er fanget i ferskvand herhjemme.

Føden består af muslinger (bl.a. blåmuslinger), børsteorme, krebsdyr (f.eks. krabber og rejer) og småfisk (f.eks. hundestejler, kutlinger og fiskeyngel). I ferskvand udgør insektlarver (f.eks. dansemyggelarver, vårfluelarver og døgnfluelarver) en stor del af føden. Om vinteren tager skrubberne ikke ret meget føde til sig, og når det er koldest, kan fødesøgningen gå helt i stå. Den nærmer sig byttet ved at skubbe sig fremad på ryg- og gatfinnen. Nogle gange stopper den op for derefter at ”kaste sig fremad” mod byttet og suge det ind. Skrubberne danner ofte tætte ”flokke” ved bunden eller oppe i vandet. Gyder kun i havet, fra marts til juli. Larverne forvandler sig til fladfisk efter én til to måneder, når de er 7-10 mm. Kan leve i op til 16 år.

Lever på bunden i både saltvand og ferskvand, og arten findes især i brakvand. I havet træffes arten typisk fra strandkanten og ud til godt 50 meters dybde, men den kan findes ned til 250 meters dybde. Den findes især på sand- eller mudderbund, hvor den har mulighed for at grave sig ned for at beskytte sig mod fjender, men findes også på de fleste andre typer bund. Det sker også jævnligt, at skrubber træffes svømmende frit i vandsøjlen, undertiden i smågrupper.

Meget almindelig i saltvand og brakvand. Skrubben er desuden en ret hyppig gæst i vore vandløb og tilstødende søer.

Skrubbens navn henviser til det ru eller ”skrubbede” skind.

Fiskeatlas - Artstekster. Statens Naturhistoriske Museum.

Flynderfisk_1, 2. Uddrag fra Folk og fauna (Brøndegaard, 1985-86) via KSLA (Kungliga Skogs- och Lantbruksakademien).