art: Tungehvarre - Arnoglossus laterna

Trods navnet er tungehvarren meget let at kende fra tungerne, da disse er højrevendte og har en et afrundet hoved med en lille, asymmetrisk mund. Fra vore øvrige venstrevendte fladfisk (i pighvarrefamilien) kendes tungehvarren bl.a. på, at basis af højre bugfinne kun er ca. halvt så lang som basis af venstre bugfinne, mens basis af højre bugfinne hos de øvrige er næsten af samme længde som den venstre. Tungehvarren har også tætsiddende øjne, mens øjnene hos pighvarre og slethvarre er adskilt af et stort mellemrum.

Føden består af krebsdyr og andre hvirvelløse dyr samt fisk. Tungehvarrer jager primært bevægeligt bytte om dagen ved hjælp af synet. Størstedelen af føden indtages om sommeren, og om vinteren kan de holde helt op med at tage føde til sig. Fiskene yngler fra juni til august. Når ynglen er 16-20 mm, har den forvandlet sig til fladfisk og bliver bundlevende. Kan leve i op til 13 år.

Tungehvarrer foretrækker sand-, ler- eller mudderbund, hvor de graver sig ned i bunden ligesom mange andre fladfisk. De findes overvejende på 10-60 meters dybde, men de træffes både lavere og dybere. Da tungehvarren kræver en ret høj saltholdighed, træffes den sjældent i flodmundinger og aftager hurtigt ind gennem vore farvande i takt med, at saltindholdet falder.

Almindelig i Skagerrak og Kattegat, men antallet aftager ind gennem Lillebælt, Storebælt og Øresund. I den egentlige Østersø er den meget sjælden og kendes ikke fra Bornholm. Tungehvarren træffes heller ikke i vore fjorde.

Fiskeatlas - Artstekster. Statens Naturhistoriske Museum.