art: Hork - Gymnocephalus cernua

Hos aborren er rygfinnen tydeligt adskilt i en pigget og en blød del, og så har kroppen lodrette, mørke bånd. Sandartens rygfinner er heller ikke sammenvoksede, men støder op til hinanden. Og så har sandarten ikke pigge på gællelåget. Ferskvandsulkenes (hvidfinnet ferskvandsulk og finnestribet ferskvandsulk) to adskilte rygfinner er lige høje.

Føden består af bl.a. dansemyggelarver, krebsdyr, insekter, bløddyr, muslinger og orme. Horken har sansegruber på hovedet, som gør den i stand til at finde føde i uklart vand og om natten. Den puster en vandstråle ned i bunden for at blotlægge sit bytte. Fiskene kan både findes i stimer og mere spredt. Horken vandrer mellem vandløb og større søer, hvor den både gyder og tilbringer vinteren. Gydeperioden er fra maj til juli, hvor fiskene samles på ret lavt vand i søerne. Arten kan leve i op til 10 år, og hunnerne bliver ældst.

Lever på bunden og kan yngle i søer, vandløb og brakvand. Horken findes dog normalt kun i større søer og kun meget sjældent i mindre vandhuller. I vandløb foretrækker den de nedre dele med svag strøm.

Almindelig i det meste af landet, men kendes ikke fra en række små og mellemstore øer, såsom Bornholm, Falster og Langeland. Horken lever heller ikke i Vendsyssel.

Carl, H. & P.R. Møller (red.). 2012. Atlas over danske ferskvandsfisk.

Hork. Uddrag fra Folk og fauna (Brøndegaard, 1985-86) via KSLA (Kungliga Skogs- och Lantbruksakademien).