Aborren har anderledes farver og kropsform. Og så har aborren i modsætning til sandarten en kraftig pig bagest på gællelåget. Til gengæld har sandarten større tænder. De store tænder er også et godt kendetegn, når man skal skelne yngel af sandart med yngel af aborre og hork. Derudover har sandartynglen en sort plet på haleroden, hvilket yngel af de to andre arter ikke har.

Føden består af en meget bred vifte af fisk, gerne stimefisk som skalle, aborre, hork, løje, smelt og heltling. Arten er varmeelskende og kan overleve vandtemperaturer helt op til 35 °C. Fiskene gyder normalt i maj, og legen foregår over sten-, grus- eller sandbund, som regel på 2-3 meters dybde. Med halen graver hannen en ca. 5-10 cm dyb cirkelformet grube i bunden med en diameter på op til 50 cm. Efter gydningen jager hannen hunnen væk, og så vogter han æggene og vifter frisk vand hen over dem med sine bryst- og bugfinner, indtil æggene klækkes. Sandarter bliver normalt højst 15 år gamle, men de kan leve i op til 24 år.

Lever i de frie vandmasser i søer. Den trives bedst i søer med uklart vand og et højt iltindhold. Dog kan den også leve i klarvandede søer, hvis de er dybe nok til, at der er mørkt nær bunden. Sandarten lever også i store vandløb med langsom strøm, som herhjemme ofte findes nær vandløbenes udmunding i havet. Fiskene lever tillige i brakvand.

Almindelig i ferskvand i store dele af landet og især på Sjælland, i Midt- og Østjylland fra grænsen til Mariager Fjord, i Vidå-systemet samt på dele af Fyn. Derudover findes arten i brakvand ved kysterne og i Østersøen, men dog kun i beskedent omfang i den danske del.

Carl, H. & P.R. Møller (red.). 2012. Atlas over danske ferskvandsfisk.

Sandarten jager gerne, hvor der ikke er for meget lys, og hvis byttet forsøger at flygte, bliver det indhentet. Når byttet er tæt nok på, bliver det suget ind i munden ved hjælp af undertryk i mundhulen.