art: Aborre - Perca fluviatilis

Med de mørke striber på kroppen, udseendet af de to rygfinner og de øvrige røde finner er aborren normalt let at kende. Når farvetegningerne mangler kan aborren kendes fra sandarten på, at aborren har en tydelig pig på gællelåget. Små aborrer kan kendes fra hork på farvetegningerne, og på at aborrens to rygfinner er tydeligt adskilte, mens de er let sammenvoksede hos horken.

Føden indeholder alle former for dyrisk føde af en passende størrelse. Aborrer er rovfisk, der jager i små grupper og angriber stimer af fødefisk nedefra og presser dem mod overfladen. Måger ses tid benytte sig af denne mulighed til at få sig et let måltid. I klarvandede søer er aborren dagaktiv. Gydeperioden er fra marts til maj, og gydningen foregår normalt på forholdsvis lavt vand over områder, hvor der findes vegetation, nedfaldne grene, trærødder eller fast bund i form af sten eller klipper. Hunnen lægger æggene i bånd, og da hun svømmer i cirkler under gydningen, kan båndene danne sammenhængende ægnet. Fiskene bliver sjældent ældre end 12 år, men de kan leve i op til 28 år.

Lever i søer, vandløb og brakvand. Aborrens vigtigste levested er større, klarvandede søer, hvor der vokser vandplanter nær bredden. Den foretrækker dybder på mindre end 10 m, og den træffes sjældent på mere end 25 meters dybde. Derudover holder den især til i områder med blød bund. I vandløb trives aborren kun i vandløb med langsom til moderat strøm. I brakvand må saltholdigheden ikke blive alt for høj.

Almindelig i søer, vandløb og brakvand over hele landet. Den mangler dog på en række af vore småøer samt på Fanø, Rømø, Endelave og Samsø samt formodentlig også på Læsø.

Bagest på aborrens forreste rygfinne er der en tydelig sort plet. Ifølge gammel overtro blev vinteren hård, hvis den sorte plet var stor, og omvendt.

Carl, H. & P.R. Møller (red.). 2012. Atlas over danske ferskvandsfisk.

Aborre. Uddrag fra Folk og fauna (Brøndegaard, 1985-86) via KSLA (Kungliga Skogs- och Lantbruksakademien).