Vi bruger ikke cookies af denne type.
Vi bruger ikke cookies af denne type.
Vi bruger ikke cookies af denne type.
Vi bruger ikke cookies af denne type.
Almindelig aborre| Fisk
Uddrag fra Fiskeatlas ved Henrik Carl og Peter Rask Møller, Statens Naturhistoriske Museum, 02-03-2021
En lille til mellemstor ferskvandsfisk. Kroppen er høj og noget sammentrykt. Store fisk kan have en pukkel på ryggen lige bag hovedet. Der er to adskilte rygfinner. Bryst- og bugfinner er normalt røde eller orange, men kan også være gullige. Halefinnen er svagt kløftet med mere eller mindre røde kanter. Ryggen er mørk, og siderne er grå, grønlige eller bronzefarvede. Fra ryggen ned over siderne strækker sig fem til ni (oftest seks) karakteristiske mørke tværbånd, der øverst kan have Y-form. Gællelåget har en kraftig, bagudvendt pig. Bliver sjældent længere end 50 cm, men kan blive op til 60 cm og veje 5,5 kg.
Med de mørke striber på kroppen, udseendet af de to rygfinner og de øvrige røde finner er aborren normalt let at kende. Når farvetegningerne mangler kan aborren kendes fra sandarten på, at aborren har en tydelig pig på gællelåget. Små aborrer kan kendes fra hork på farvetegningerne, og på at aborrens to rygfinner er tydeligt adskilte, mens de er let sammenvoksede hos horken.
Føden indeholder alle former for dyrisk føde af en passende størrelse. Aborrer er rovfisk, der jager i små grupper og angriber stimer af fødefisk nedefra og presser dem mod overfladen. Måger ses tid benytte sig af denne mulighed til at få sig et let måltid. I klarvandede søer er aborren dagaktiv. Gydeperioden er fra marts til maj, og gydningen foregår normalt på forholdsvis lavt vand over områder, hvor der findes vegetation, nedfaldne grene, trærødder eller fast bund i form af sten eller klipper. Hunnen lægger æggene i bånd, og da hun svømmer i cirkler under gydningen, kan båndene danne sammenhængende ægnet. Fiskene bliver sjældent ældre end 12 år, men de kan leve i op til 28 år.
Lever i søer, vandløb og brakvand. Aborrens vigtigste levested er større, klarvandede søer, hvor der vokser vandplanter nær bredden. Den foretrækker dybder på mindre end 10 m, og den træffes sjældent på mere end 25 meters dybde. Derudover holder den især til i områder med blød bund. I vandløb trives aborren kun i vandløb med langsom til moderat strøm. I brakvand må saltholdigheden ikke blive alt for høj.
Almindelig i søer, vandløb og brakvand over hele landet. Den mangler dog på en række af vore småøer samt på Fanø, Rømø, Endelave og Samsø samt formodentlig også på Læsø.
Bagest på aborrens forreste rygfinne er der en tydelig sort plet. Ifølge gammel overtro blev vinteren hård, hvis den sorte plet var stor, og omvendt.
Carl, H. & P.R. Møller (red.). 2012. Atlas over danske ferskvandsfisk.
Aborre. Uddrag fra Folk og fauna (Brøndegaard, 1985-86) via KSLA (Kungliga Skogs- och Lantbruksakademien).
taxon_details.lbl_rodlisten_status (2018)
Regionalt uddød
Kritisk truet
Truet
Sårbar
Næsten truet
Utilstrækkelig data
LC
Livskraftig
Ikke relevant
Ikke vurderet
taxon_details.lbl_read_more taxon_details.lbl_about_red_list
taxon_details.lbl_read_about_taxon taxon_details.lbl_danish_red_list
taxon_details.lbl_danish_reference
Carl, H., J.G. Nielsen & P.R. Møller, En kommenteret og revideret oversigt over danske fisk. Flora og Fauna 110(2): 29-39, 2004
taxon_details.lbl_introduction
Naturlig forekomst
taxon_details.lbl_established
Etableret
Øvrige oplysninger
Standardtaxon Dansk taxon
Limnisk
Tilknyttet ferskvand.
Brak
Tilknyttet brakvand, en blanding af saltvand og ferskvand.
Dette kræver en konto på Arter.dk. Hvis du ikke har en i forvejen er det let at oprette. Vi skal blot bruge din e-mail.
taxon_details.lbl_species_not_found.