Ingen fotos...

Beskrivelse

Bearbejdet uddrag fra "Danmarks netvinger" ved Ole Fogh Nielsen 09-08-2021

Hovedet er brunt med en gullig midterstribe, og antennerne er gullige og har 27-29 led. Forkroppen er gul med et par mørke pletter ved skuldrene. Vingerne er gennemsigtige med et gråligt skær. I bagvingen er M u-forket. Hele dyret er normalt dækket af en hvidlig voks og fremstår derfor ensfarvet hvid. Forvingelængde: 2,2-3,2 mm.

Forvekslingsmuligheder

Bestemmes til slægten Coniopteryx ved hjælp af ribbenettet, og den kan kun forveksles med de tre øvrige Coniopteryx-arter: Coniopteryx tineiformis, Coniopteryx borealis og Coniopteryx pygmaea. I forbindelse med artsbestemmelsen er man nødt til at ”klare” genitalierne, før dyrene kan bestemmes ved hjælp af en god stereolup med mindst 45-50 ganges forstørrelse. Hunner kan ikke bestemmes.

Biologi

Både larver og voksne er rovdyr, som lever af bladlus og flere andre slags små insekter. Den voksne netvinge kan bankes fra træer og buske, og den kommer gerne til lys. I England er de fleste registreringer således gjort i forbindelse med lyslokning. Ligesom det er tilfældet hos Coniopteryx borealis, har man heller ikke kendskab til biologi og livscyklus hos Coniopteryx esbenperterseni. Der er dog er uden tvivl tre larvestadier, og larven overvintrer sandsynligvis i det tredje stadie gemt i en silkekokon, som den selv spinder. Flyvetiden i Mellemeuropa er fra maj til september. Der er sandsynligvis to årlige generationer.

Levested

Arten holder til i frodige og varmeprægede skovbryn, skovlysninger, levende hegn og hække, og den er især fundet på forskellige løvtræer som eg, avnbøg og tjørn.

Udbredelse

Kun kendt i få eksemplarer her fra landet - en håndfuld fund fra Østjylland og enkelte fra Bornholm. Der kendes et enkelt fund tilbage fra 1915, men ellers er arten kun fundet i en periode fra 1930 og frem til 1940.

Kilde

Nielsen, O.F. 2016. Danmarks netvinger. Danmarks dyreliv bind 14. Apollo Booksellers (download bogen her).

Sjove fakta

Coniopteryx esbenperterseni blev først beskrevet som selvstændig art i 1930, og som det fremgår af navnet, er denne voksnetvinge navngivet efter vor berømte netvingeforsker Esben-Petersen.

Arter logo

Arter

Arter er et fællesskab, hvor alle kan hjælpe med at finde, registrere og bestemme arter. Du kan samtidig få inspiration til naturoplevelser og viden om Danmarks artsrigdom.

Arter er et samarbejde mellem Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Statens Naturhistoriske Museum og Naturhistorisk Museum Aarhus

Projektet er finansieret af Aage V. Jensen Naturfond, 15. Juni Fonden og den danske stat.

Læs mere

På Arter finder du:

fund

brugere

datasæt

Få hjælp

Du kan ringe til supporten på hverdage mellem kl. 9 og 14 på +45 31 50 15 70, eller du kan udfylde denne kontaktformular

Vejledninger

Få hjælp og vejledning i vores hjælpeunivers

Følg os her

Arters nyhedsbrev

Tilmeld dig her

Tilgængelighedserklæring

Se vores tilgængelighedserklæring

Artsrådet

Læs om Arters artsråd

Hent appen

Arters app gør det let at registrere dine fund via mobilen. Med appen kan du få viden om arterne og se, hvad andre brugere finder i nærheden af dig.

Hvis du færdes steder med dårlig internetforbindelse, kan du registrere dine fund og uploade dem senere.

Hent appen:


Styrelsen for grøn arealanvendelse og vandmiljø logoSNM logoNaturhistorisk Museum logoAVJF logo15 Juni Fonden logo