Bestemmes let til slægten Coniopteryx, og den kan kun forveksles med de tre øvrige Coniopteryx-arter: Coniopteryx borealis, Coniopteryx pygmaea og Coniopteryx esbenperterseni. Selve artsbestemmelsen er vanskelig. Her er man tvunget til at ”klare” genitalierne, før dyrene kan bestemmes ved hjælp af en god stereolup med mindst 45-50 ganges forstørrelse. Hunner kan ikke bestemmes.

Både larver og voksne er rovdyr, som lever af bladlus og flere andre slags små insekter. Arten kan bankes fra de forskellige værtstræer, og den kommer også til lys. Hunnen lægger sine æg på undersiden af blade - ofte tæt ved bladribberne. Æggene klækkes efter et par uger, og der er tre larvestadier. Den voksne larve overvintrer i en silkekokon, som den selv har spundet, og den forpupper sig i løbet af foråret. Puppetiden varer nogle få uger, og den voksne netvinge kan findes i en lang periode fra midt i maj og frem til slutningen af september. Der er sandsynligvis to generationer her i landet.

Levestederne er skovbryn, skovlysninger, levende hegn og hække, hvor både larver og voksne kan træffes på mange forskellige slags løvtræer - bl.a. eg, bøg, birk, pil, og rød-el. I sjældne tilfælde kan den voksne også findes på nåletræer. 

Èn af vore mest udbredte og almindelige voksnetvinger. Den kendes fra store dele af Jylland samt fra Nordsjælland og Bornholm, og den vil nok også kunne findes mange andre steder her i landet. Der er adskillige nyere fund - både fra Jylland og fra Nordsjælland.

Nielsen, O.F. 2016. Danmarks netvinger. Danmarks dyreliv bind 14. Apollo Booksellers (download bogen her).