Ingen fotos...

Beskrivelse

Bearbejdet uddrag fra "Danmarks netvinger" ved Ole Fogh Nielsen 09-08-2021

Hoved og antenner er mørkebrune, og antennerne har 22-30 led. Forkroppen er mørkebrun med et par mørkere pletter ved skuldrene, og bagkroppen er orangerød eller lyserød med en brun spids. Vingerne er gennemsigtige med lysebrune ribber. I bagvingen er M u-forket. Hele dyret er normalt dækket af en hvidlig voks og fremstår derfor ensfarvet hvid. Forvingelængde: 2,0-3,0 mm.

Forvekslingsmuligheder

Bestemmes let til slægten Coniopteryx ved hjælp af ribbenettet, og den kan kun forveksles med de tre øvrige Coniopteryx-arter: Coniopteryx tineiformis, Coniopteryx borealis og Coniopteryx esbenperterseni. I forbindelse med artsbestemmelsen er man tvunget til at ”klare” genitalierne, før dyrene kan bestemmes ved hjælp af en god stereolup med godt lys og mindst 45-50 ganges forstørrelse. Hunner kan ikke bestemmes.

Biologi

Både larver og voksne er rovdyr, som lever af bladlus, skjoldlus og flere andre slags små insekter. Arten kan bankes fra de forskellige værtstræer, men undersøgelser fra udlandet tyder på, at langt de fleste individer opholder sig højt til vejrs i trækronerne, så man finder normalt kun få eksemplarer på denne måde. Den kommer også til lys.
Hunnen lægger sine æg enkeltvis eller flere sammen ved gran- eller fyrretræernes nåle eller på små kviste. Æggene klækkes efter 10-15 dage, og der er tre larvestadier. Hen på efteråret spinder den voksne larve en silkekokon, hvori den overvintrer. Kokonen er placeret i barkrevner eller ved basis af nålene. Puppetiden varer nogle få uger, og den voksne netvinge kan findes i en lang periode fra midt i maj og frem til midt i august. Der er sandsynligvis to generationer her i landet.

Levested

Arten findes i skove, plantager og på heder med en spredt bevoksning af fyrretræer. Den er bundet til nåletræer, og man finder den især på gran og fyr. Det sker også, at man finder de voksne på løvtræer, men næppe larven. 

Udbredelse

Coniopteryx pygmaea har en spredt forekomst i Danmark. På Øerne er der forholdsvis få fund, og her er arten ikke registreret siden 1941. I Jylland er der en del fund fra Østjylland, og her er der både gamle og helt nye fund.

Kilde

Nielsen, O.F. 2016. Danmarks netvinger. Danmarks dyreliv bind 14. Apollo Booksellers (download bogen her).

Arter logo

Arter

Arter er et fællesskab, hvor alle kan hjælpe med at finde, registrere og bestemme arter. Du kan samtidig få inspiration til naturoplevelser og viden om Danmarks artsrigdom.

Arter er et samarbejde mellem Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Statens Naturhistoriske Museum og Naturhistorisk Museum Aarhus

Projektet er finansieret af Aage V. Jensen Naturfond, 15. Juni Fonden og den danske stat.

Læs mere

På Arter finder du:

fund

brugere

datasæt

Få hjælp

Du kan ringe til supporten på hverdage mellem kl. 9 og 14 på +45 31 50 15 70, eller du kan udfylde denne kontaktformular

Vejledninger

Få hjælp og vejledning i vores hjælpeunivers

Følg os her

Arters nyhedsbrev

Tilmeld dig her

Tilgængelighedserklæring

Se vores tilgængelighedserklæring

Artsrådet

Læs om Arters artsråd

Hent appen

Arters app gør det let at registrere dine fund via mobilen. Med appen kan du få viden om arterne og se, hvad andre brugere finder i nærheden af dig.

Hvis du færdes steder med dårlig internetforbindelse, kan du registrere dine fund og uploade dem senere.

Hent appen:


Styrelsen for grøn arealanvendelse og vandmiljø logoSNM logoNaturhistorisk Museum logoAVJF logo15 Juni Fonden logo