Bestemmes let til slægten Coniopteryx ved hjælp af ribbenettet, og den kan kun forveksles med de tre øvrige Coniopteryx-arter: Coniopteryx tineiformis, Coniopteryx borealis og Coniopteryx esbenperterseni. I forbindelse med artsbestemmelsen er man tvunget til at ”klare” genitalierne, før dyrene kan bestemmes ved hjælp af en god stereolup med godt lys og mindst 45-50 ganges forstørrelse. Hunner kan ikke bestemmes.

Både larver og voksne er rovdyr, som lever af bladlus, skjoldlus og flere andre slags små insekter. Arten kan bankes fra de forskellige værtstræer, men undersøgelser fra udlandet tyder på, at langt de fleste individer opholder sig højt til vejrs i trækronerne, så man finder normalt kun få eksemplarer på denne måde. Den kommer også til lys.
Hunnen lægger sine æg enkeltvis eller flere sammen ved gran- eller fyrretræernes nåle eller på små kviste. Æggene klækkes efter 10-15 dage, og der er tre larvestadier. Hen på efteråret spinder den voksne larve en silkekokon, hvori den overvintrer. Kokonen er placeret i barkrevner eller ved basis af nålene. Puppetiden varer nogle få uger, og den voksne netvinge kan findes i en lang periode fra midt i maj og frem til midt i august. Der er sandsynligvis to generationer her i landet.

Arten findes i skove, plantager og på heder med en spredt bevoksning af fyrretræer. Den er bundet til nåletræer, og man finder den især på gran og fyr. Det sker også, at man finder de voksne på løvtræer, men næppe larven. 

Coniopteryx pygmaea har en spredt forekomst i Danmark. På Øerne er der forholdsvis få fund, og her er arten ikke registreret siden 1941. I Jylland er der en del fund fra Østjylland, og her er der både gamle og helt nye fund.

Nielsen, O.F. 2016. Danmarks netvinger. Danmarks dyreliv bind 14. Apollo Booksellers (download bogen her).