Ligner de fleste af vore øvrige voksnetvinger, men bestemmes let til slægten Coniopteryx. Den kan således kun forveksles med de tre øvrige Coniopteryx-arter: Coniopteryx tineiformis, Coniopteryx pygmaea og Coniopteryx esbenperterseni. For at adskille arterne må man først ”klare” genitalierne, inden dyrene kan artsbestemmes ved hjælp af en god stereolup med mindst 45-50 ganges forstørrelse. Hunner kan ikke bestemmes.

Både larver og voksne er rovdyr, som jager bladlus og mange andre slags små insekter. Arten kan bankes ned, og den kommer også til lys. Biologi og livscyklus er ikke kendt, men minder sandsynligvis om de øvrige voksnetvingers. Der er uden tvivl tre larvestadier, og larven overvintrer sikkert i det tredje stadie gemt i en kokon, som den selv spinder. I Mellemeuropa er arten på vingerne fra begyndelsen af maj og frem til august. Her i landet er den registreret fra midt i maj og frem til sidst i august. Der er sandsynligvis to årlige generationer.

Levestederne er varme og frodige skovbryn, skovlysninger, levende hegn og hække, hvor både larver og voksne kan træffes på mange forskellige slags løvtræer - bl.a. eg, bøg, birk, pil, rød-el og hassel. Den er desuden fundet på syren i haver og parker.

Coniopteryx borealis er tilsyneladende én af vore mere sjældne voksnetvinger. Den er kendt fra Østjylland, hvor der kendes forholdsvis få, gamle fund fra 1930'erne. I 2014 blev arten desuden fundet på Endelave og i 2015 på Fyn. Desuden er der fund fra Nordøstsjælland, hvor fem eksemplarer blev fundet i 2012 i forbindelse med lysfældefangst i 17,5 meters højde på taget af Zoologisk Museum i København. Arten må indtil videre betragtes som sjælden, men det er ikke helt usandsynligt, at den blot er overset.

Nielsen, O.F. 2016. Danmarks netvinger. Danmarks dyreliv bind 14. Apollo Booksellers (download bogen her).