De plettede vinger gør, at plettet myreløve er let at kende fra vore to andre arter af myreløver: stor myreløve og nordisk myreløve, som begge har helt klare vinger uden pletter. Den vil måske overfladisk kunne forveksles med vandmyreløve, som også er en stor netvinge med plettede vinger. Vandmyreløven kendes dog let på det karakteristiske rustrøde hoved og de brede vinger. Larven kendes normalt let med det blotte øje. De to andre arters larver er grålige.

Både larver og voksne er rovdyr, som lever af andre insekter. Larverne og deres tragte er lette at finde, og på de rigtige lokaliteter kan man let finde mange fangsttragte. Den voksne myreløve er nataktiv og vanskelig at finde i felten, men den kommer gerne til lys. Æggene lægges i sand, og de klækkes efter en måneds tid. Der er tre larvestadier, og den samlede udvikling varer to år. Efter den sidste overvintring spinder larven en rund kokon, hvorefter den forpupper sig i kokonen, som ligger gemt nede i sandet. Den voksne myreløve kan findes i perioden juli-september.

Findes i klitområder og på andre sandede og varmeprægede lokaliteter nær vore kyster.

Plettet myreløve var tidligere meget sjælden her i landet, og da P. Esben-Petersen i 1929 udgav sin bog om de danske netvinger, havde han kun kendskab til et enkelt dansk fund fra 1882. Siden har arten bredt sig - uden tvivl sydfra - og idag er der stabile bestande på Sydbornholm, Bøtø på Falster og ved Ristinge på Langeland. Desuden registreres den af og til fra andre lokaliteter her i landet - sandsynligvis tilflyvende individer.

Nielsen, O.F. 2016. Danmarks netvinger. Danmarks dyreliv bind 14. Apollo Booksellers (download bogen her).