Stor myreløve kan meget let forveksles med nordisk myreløve, som dog normalt er noget mindre med en forvingelængde sjældent over 35 mm. Denne art kendes desuden på, at pronotum har smalle, lyse sidebånd. Hos stor myreløve er disse bånd brede og mere markante. Hannen hos nordisk myreløve har endvidere en særlig køllelignende gevækst - kaldet en axillarpelot - som er placeret på bagvingens bagkant tæt ved kroppen. Denne axillarpelot findes ikke hos vore andre myreløver. Stor myreløve kendes let fra vores tredje art - plettet myreløve, der har plettede vinger.

Larverne lever af myrer og andre små insekter, som falder ned i tragten. Larverne og deres tragte er lette at finde, og hvis vejret er godt, kan man finde fangsttragtene i stort tal. Den voksne myreløve ses til gengæld meget sjældent. Den er kun fremme om natten, hvor den jager små insekter. Ligesom de fleste andre netvinger tiltrækkes den imidlertid af lys og registreres derfor somme tider af sommerfuglesamlere, som lyslokker efter natsommerfugle.
Hunnen lægger sine æg i sand, og æggene klækkes efter tre til fire uger. Der er tre larvestadier, og hele udviklingen varer to år. Efter den anden overvintring forpupper den voksne larve sig i en kokon nede i sandet. Den voksne myreløve kan findes fra midt i maj og frem til september.

Arten findes især i tørre, sandede fyrreplantager, i klitområder og på heder nær kysten. Her graver larven sine fangsttragte i sandet på varme og godt beskyttede lokaliteter. 

Stor myreløve har faste bestande i Nordsjælland og på Bornholm. Desuden er den registreret enkeltvis på en række andre lokaliteter i forbindelse med lyslokning. Her drejer det sig uden tvivl om trækkende individer, og arten må generelt betragtes som ret sjælden.

Nielsen, O.F. 2016. Danmarks netvinger. Danmarks dyreliv bind 14. Apollo Booksellers (download bogen her).