Beskrivelse

Uddrag fra Fiskeatlas ved Henrik Carl og Peter Rask Møller, Statens Naturhistoriske Museum, 03-03-2021

En lille koldtvandsfisk med form som en haletudse. Bugfinnerne er omdannet til en effektiv sugeskive, der kan holde fisken fast til underlaget. Munden er stor med tykke læber. Der er to par næsebor, hvoraf de forreste næsebor har en rørformet forlængelse, mens de bageste er placeret mellem øjnene og kan være svære at se. Ryg- og gatfinnen hos finnebræmmet ringbug er sammenvokset med halefinnen, tydeligst ved overgangen mellem gatfinnen og halefinnen. Arten har har 32-45 rygfinnestråler, 27-36 gatfinnestråler og 32-42 brystfinnestråler. Farven er så variabel, at der populært sagt ikke er to eksemplarer, der er ens. Grundfarven varierer mellem brunlig, gullig, rødlig, grålig og hvidlig. Desuden har fiskene i varierende grad brune, sorte, blå eller violette pletter, striber og mønstre på både krop og finner. Kan blive op til 21 cm.

Forvekslingsmuligheder

Hos særfinnet ringbug når ryg- og (mere tydeligt) gatfinnen til basis af halefinnen, men er ikke sammenvokset med den. Særfinnet ringbug har desuden færre stråler i finnerne. Helt små eksemplarer forveksles let med spæd stenbider-yngel. Små stenbidere kan dog kendes på de to rygfinner (én hos ringbugene) og en større halefinne.

Biologi

Føden består især af små krebsdyr, men den lever også af alger, børsteorme og fiskeæg og -yngel. Fiskene sidder det meste af tiden fastsuget med halen bøjet ind mod en af kropssiderne. De danner ikke stimer, og der er ikke kendskab til, at de foretager nævneværdige vandringer. Årstidsvariation i fangsterne tyder dog på, at der nogle steder foregår en vandring mellem dybt og lavt vand. Typisk er de mest talrige ved kysten om vinteren. Gydningen foregår fra december til juni, afhængigt af udbredelsesområdet. Formodes højst at leve nogle få år.

Levested

Lever på bunden i kystnære områder, hvor den er mest almindelig i tangbæltet, på stenrev og klippegrund. Den findes sjældent dybere end på 100 meters dybde, men kan træffes ned til 300 meters dybde.

Udbredelse

Forholdsvis almindelig i Nordsøen, men der er også spredte fund fra Skagerrak, Kattegat, Øresund, Lillebælt, Storebælt, Smålandsfarvandet og Limfjorden.

Kilde

Videre læsning

Sjove fakta

Arter logo

Arter

Arter er et fællesskab, hvor alle kan hjælpe med at finde, registrere og bestemme arter. Du kan samtidig få inspiration til naturoplevelser og viden om Danmarks artsrigdom.

Arter er et samarbejde mellem Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Statens Naturhistoriske Museum og Naturhistorisk Museum Aarhus

Projektet er finansieret af Aage V. Jensen Naturfond, 15. Juni Fonden og den danske stat.

Læs mere

På Arter finder du:

fund

brugere

datasæt

Få hjælp

Du kan ringe til supporten på hverdage mellem kl. 9 og 14 på +45 31 50 15 70, eller du kan udfylde denne kontaktformular

Vejledninger

Få hjælp og vejledning i vores hjælpeunivers

Følg os her

Arters nyhedsbrev

Tilmeld dig her

Tilgængelighedserklæring

Se vores tilgængelighedserklæring

Artsrådet

Læs om Arters artsråd

Hent appen

Arters app gør det let at registrere dine fund via mobilen. Med appen kan du få viden om arterne og se, hvad andre brugere finder i nærheden af dig.

Hvis du færdes steder med dårlig internetforbindelse, kan du registrere dine fund og uploade dem senere.

Hent appen:


Styrelsen for grøn arealanvendelse og vandmiljø logoSNM logoNaturhistorisk Museum logoAVJF logo15 Juni Fonden logo