Hos særfinnet ringbug når ryg- og (mere tydeligt) gatfinnen til basis af halefinnen, men er ikke sammenvokset med den, mens ryg- og gatfinnen er hos finnebræmmet ringbug er sammenvokset med halefinnen – tydeligst ved overgangen mellem gatfinnen og halefinnen. Finnebræmmet ringbug har desuden flere stråler i finnerne. Helt små eksemplarer forveksles let med spæd stenbider-yngel. Små stenbidere kan dog kendes på de to rygfinner (én hos ringbugene) og en større halefinne.

Føden består især af små krebsdyr, som tanglopper, tanglus, vandlopper, rejer, pungrejer, muslingekrebs og småkrabber. Den særfinnede ringbug er en koldtvandsfisk, og når den sidder fastsuget til f.eks. en sten, er halen oftest bøjet frem og ind mod en af siderne. Sugeskiven kan holde fisken fast selv i stærk strøm. Arten danner ikke stimer. Fiskene gyder normalt om foråret og kan leve i op til fem år.

Den særfinnede ringbug er en koldtvandsfisk, der er tilknyttet bunden i kystnære områder, hvor den typisk findes fra kystlinjen og ned til 20-30 meters dybde. Fiskene ligger under sten eller sidder fastsuget på f.eks. tangplanter.

Forholdsvis almindelig i Skagerrak og Kattegat. Den særfinnede ringbug bliver mindre talrig ind gennem vore farvande og er aldrig fundet i Østersøen.

Fiskeatlas - Artstekster. Statens Naturhistoriske Museum.