Beskrivelse

Uddrag fra Fiskeatlas ved Henrik Carl og Peter Rask Møller, Statens Naturhistoriske Museum, 04-03-2021

En mellemstor saltvandsfisk. Kroppen er kort, høj og stærkt sammentrykt, og hovedet er meget stort. I rygfinnen er finnehuden mellem pigstrålerne stærkt forlængede og danner en række karakteristiske vedhæng. Omtrent midt på fisken findes på hver side en karakteristisk mørk plet omgivet af en gul eller hvidlig ring. Fisken kan til dels ændre kroppens farve efter omgivelserne. Kroppen er gylden grågrøn, bronzefarvet eller gråbrun, lysest på bugen, og der kan være forskellige brune og gullige længdestriber og mønstre. Bliver normalt 25-55 cm, men kan blive op til ca. 70 cm og veje 8 kg.

Forvekslingsmuligheder

Kombinationen af en høj, sammentrykt krop, lange vedhæng af finnehud mellem rygfinnens pigstråler og en karakteristisk sort plet midt på hver side gør forveksling med andre danske fiskearter usandsynlig.

Biologi

Føden består af fisk, f.eks. sild, brislinger, sardiner, tobiser og stribefisk. Jagtteknikken er højst speciel for en rovfisk, der lever i havets vandsøjle. Når fisken jager, nærmer den sig langsomt byttet, og fordi dens krop er så sammentrykt, er den svær at se forfra. Når den er få cm fra byttet, skyder den lynhurtigt munden frem, så byttet suges ind i gabet af det kraftige undertryk, der opstår. Arten tåler store udsving i havets saltholdighed. Ved Den Engelske Kanal yngler fiskene i juni til august. Kan blive op til mindst 18 år.

Levested

Lever ved havbunden og i de frie vandmasser fra helt kystnært vand til ca. 400 meters dybde. Mest talrig er arten på 50-150 meters dybde.

Udbredelse

Forholdsvis sjælden i danske farvande, men der gøres typisk 5-10 fund af sanktpetersfisk om året. Fiskene træffes oftest i Nordsøen, Kattegat og Skagerrak, men der er også enkelte fund fra vore indre farvande, inklusive vore fjorde. Arten er dog ikke kendt fra Bornholm.

Kilde

Videre læsning

Sjove fakta

Sanktpetersfisk kan godt finde på at lægge sig på siden, når de svømmer, ligesom de ofte står lodret, når de står stille. Man har også observeret fiskene liggende på bunden, hvor de undertiden er halvt nedgravede.

Arter logo

Arter

Arter er et fællesskab, hvor alle kan hjælpe med at finde, registrere og bestemme arter. Du kan samtidig få inspiration til naturoplevelser og viden om Danmarks artsrigdom.

Arter er et samarbejde mellem Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Statens Naturhistoriske Museum og Naturhistorisk Museum Aarhus

Projektet er finansieret af Aage V. Jensen Naturfond, 15. Juni Fonden og den danske stat.

Læs mere

På Arter finder du:

fund

brugere

datasæt

Få hjælp

Du kan ringe til supporten på hverdage mellem kl. 9 og 14 på +45 31 50 15 70, eller du kan udfylde denne kontaktformular

Vejledninger

Få hjælp og vejledning i vores hjælpeunivers

Følg os her

Arters nyhedsbrev

Tilmeld dig her

Tilgængelighedserklæring

Se vores tilgængelighedserklæring

Artsrådet

Læs om Arters artsråd

Hent appen

Arters app gør det let at registrere dine fund via mobilen. Med appen kan du få viden om arterne og se, hvad andre brugere finder i nærheden af dig.

Hvis du færdes steder med dårlig internetforbindelse, kan du registrere dine fund og uploade dem senere.

Hent appen:


Styrelsen for grøn arealanvendelse og vandmiljø logoSNM logoNaturhistorisk Museum logoAVJF logo15 Juni Fonden logo