Kombinationen af en høj, sammentrykt krop, lange vedhæng af finnehud mellem rygfinnens pigstråler og en karakteristisk sort plet midt på hver side gør forveksling med andre danske fiskearter usandsynlig.

Føden består af fisk, f.eks. sild, brislinger, sardiner, tobiser og stribefisk. Jagtteknikken er højst speciel for en rovfisk, der lever i havets vandsøjle. Når fisken jager, nærmer den sig langsomt byttet, og fordi dens krop er så sammentrykt, er den svær at se forfra. Når den er få cm fra byttet, skyder den lynhurtigt munden frem, så byttet suges ind i gabet af det kraftige undertryk, der opstår. Arten tåler store udsving i havets saltholdighed. Ved Den Engelske Kanal yngler fiskene i juni til august. Kan blive op til mindst 18 år.

Lever ved havbunden og i de frie vandmasser fra helt kystnært vand til ca. 400 meters dybde. Mest talrig er arten på 50-150 meters dybde.

Forholdsvis sjælden i danske farvande, men der gøres typisk 5-10 fund af sanktpetersfisk om året. Fiskene træffes oftest i Nordsøen, Kattegat og Skagerrak, men der er også enkelte fund fra vore indre farvande, inklusive vore fjorde. Arten er dog ikke kendt fra Bornholm.

Fiskeatlas - Artstekster. Statens Naturhistoriske Museum.

Sanktpetersfisk kan godt finde på at lægge sig på siden, når de svømmer, ligesom de ofte står lodret, når de står stille. Man har også observeret fiskene liggende på bunden, hvor de undertiden er halvt nedgravede.