Pigsmerling kendes på piggen under øjet, som mangler hos den almindelige smerling og er dækket af hud hos dyndsmerlingen. Samtidig er især hovedet smallere hos pigsmerlingen end hos de andre to arter. Og så er det kun i Vindinge Å på Fyn, at pigsmerlingen og almindelige smerling findes i samme vandsystem. Fra grundlingen kendes pigsmerlingen på sin pig, de mindre skæl, mindre øjne og de seks skægtråde (grundlingen har kun to).

Føden består bl.a. af alger, vandlopper, dafnier, muslingekrebs, regnorme, hjuldyr og dansemyggelarver. Fødesøgningen foregår fra skumringen og natten over, og pigsmerlingen benytter sine skægtråde og lugtesansen til at finde frem til føden. På tysk hedder arten Steinbeisser, fordi fiskene suger sandkorn ind i munden for derefter at spytte dem ud igen, når de blevet renset for små organismer. Hvis pigsmerlinger forstyrres, kan de grave sig ned i sandbund på et splitsekund. Gydeperioden er fra april til juli. Hunnerne lever i op til fem år, og hannerne bliver op til tre år gamle.

Lever især i mindre vandløb og kanaler med moderat strøm. Pigsmerlingen findes også i søer med sandbund. Arten kan også leve i svagt brakvand.

Sjælden og bortset fra et enkelt fund fra 1948 på Als kendes pigsmerlingen ikke vest for Lillebælt. Arten findes i tre å-systemer på Fyn samt på Vest-, Midt og Sydsjælland og på Lolland.

Carl, H. & P.R. Møller (red.). 2012. Atlas over danske ferskvandsfisk.

Brystfinnerne er hos pigsmerlingen længere hos hannerne end hos hunnerne og har hos hannerne cirkulær udvækst kaldet lamina cirkularis på finnens underside. Det er uvist, hvad udvæksten bruges til, men det er nærliggende at tro, at den har noget med parringen at gøre.