Kendes fra de andre venstrevendte fladfisk i vore farvande bl.a. på en meget høj krop, som er dækket af glatskæl på både øje- og blindside. Den (og pighvarren) adskiller sig også fra de øvrige på kropsformen, der er næsten cirkelrund (ryg- og gatfinne medregnet), samt på de små og vidt adskilte øjne. Pighvarren mangler skæl, men har et stort antal spidse benknuder (mangler hos ynglen) i huden på øjesiden. Et andet godt kendetegn er de forreste rygfinnestråler, der hos pighvarren er svagt grenede og kun fri fra finnehuden i den yderste del, mens de er stærkt forgrenede og har karakteristiske trævlede forlængelser hos slethvarren.

Føden består især af fisk, som tobiser, kutlinger, små-sild, brislinger, små skrubber og små torskefisk, men også større krebsdyr og blæksprutter. Slethvarren er en udpræget rovfisk, der med sin store mund kan tage ret store byttedyr. Den jager overvejende bevægeligt bytte vha. synet. Byttet suges ind med det undertryk, der skabes, når fiskene lynhurtigt åbner munden. I Nordeuropa yngler slethvarrerne fra marts til august, og larverne forvandler sig til fladfisk, når de er 12-26 mm. Kan blive mindst op til 22 år og formodentlig ældre. Hunnerne kan blive ældst.

Lever på havbunden på sand- og grusbund, som skal være så finkornet, at fisken kan grave sig ned. Arten kan dog også træffes på andre typer bund. Slethvarren er en lavtvandsfisk. Ungerne lever de første ét til to år på helt lavt vand på sandbund. Med alderen trækker de ud på dybere vand, gerne på 5-50 meters dybde og sjældent dybere end 80 m. Arten tåler ikke brakvand i samme grad som f.eks. pighvarrer.

Almindelig i danske farvande, bortset fra de dybeste dele af Skagerrak og de mest brakke områder, såsom Østersøen. Eksempelvis er den kun fundet få gange i vore fjorde.

Fiskeatlas - Artstekster. Statens Naturhistoriske Museum.

Hvarre. Uddrag fra Folk og fauna (Brøndegaard, 1985-86) via KSLA (Kungliga Skogs- och Lantbruksakademien).

Det danske navn slethvarre betyder ”glathvarre”. Slethvarren skrives ofte i den korte form "slethvar", som også er den korrekte ifølge Dansk Sprognævn. Det samme kan siges om pighvarre ("pighvar"), og det kan undre, for alle andre hvarre-arter skrives med den lange form.