Beskrivelse

Uddrag fra Fiskeatlas ved Henrik Carl og Peter Rask Møller, Statens Naturhistoriske Museum, 04-03-2021

En mellemstor fladfisk. Skrubben hører til de højrevendte fladfisk, men venstrevendte eksemplarer ses ofte. Den kendes på de piggede og meget ru benknuder, der især findes langs sidens midte og langs kanterne af ryg- og gatfinne. Mellem øjnene og i en bue tilbage til sidelinjens begyndelse findes en benkam med mange små knuder knuder. Farven varierer. Som regel er øjesiden urent gråbrun eller rødbrun, og den kan også have et grønligt skær. Nogle eksemplarer er nærmest ensfarvede, mens andre har både lyse (undertiden hvide) og mørke pletter. Nogle fisk er helt marmorerede. En del skrubber har røde, rødgule eller rødbrune. En del af de mest rødplettede eksemplarer kan være krydsninger med rødspætten. Kan blive op til 60 cm og veje 3,5 kg.

Forvekslingsmuligheder

Rødspætten har nogle få store, nøgne knuder i den benkam, der løber fra området mellem øjnene og i en bue tilbage til sidelinjens begyndelse, mens skrubben har mange små knuder. Skrubben kan have røde pletter, men de er normalt noget mindre, svagere og ikke så rene i farven som rødspættens. Hos isingen slår sidelinjen en stor halvcirkelformet bue over brystfinnerne, mens buen er meget lille hos skrubben. Skrubben er desuden den eneste fladfisk, der med sikkerhed er fanget i ferskvand herhjemme.

Biologi

Føden består af muslinger (bl.a. blåmuslinger), børsteorme, krebsdyr (f.eks. krabber og rejer) og småfisk (f.eks. hundestejler, kutlinger og fiskeyngel). I ferskvand udgør insektlarver (f.eks. dansemyggelarver, vårfluelarver og døgnfluelarver) en stor del af føden. Om vinteren tager skrubberne ikke ret meget føde til sig, og når det er koldest, kan fødesøgningen gå helt i stå. Den nærmer sig byttet ved at skubbe sig fremad på ryg- og gatfinnen. Nogle gange stopper den op for derefter at ”kaste sig fremad” mod byttet og suge det ind. Skrubberne danner ofte tætte ”flokke” ved bunden eller oppe i vandet. Gyder kun i havet, fra marts til juli. Larverne forvandler sig til fladfisk efter én til to måneder, når de er 7-10 mm. Kan leve i op til 16 år.

Levested

Lever på bunden i både saltvand og ferskvand, og arten findes især i brakvand. I havet træffes arten typisk fra strandkanten og ud til godt 50 meters dybde, men den kan findes ned til 250 meters dybde. Den findes især på sand- eller mudderbund, hvor den har mulighed for at grave sig ned for at beskytte sig mod fjender, men findes også på de fleste andre typer bund. Det sker også jævnligt, at skrubber træffes svømmende frit i vandsøjlen, undertiden i smågrupper.

Udbredelse

Meget almindelig i saltvand og brakvand. Skrubben er desuden en ret hyppig gæst i vore vandløb og tilstødende søer.

Kilde

Videre læsning

Sjove fakta

Skrubbens navn henviser til det ru eller ”skrubbede” skind.

Arter logo

Arter

Arter er et fællesskab, hvor alle kan hjælpe med at finde, registrere og bestemme arter. Du kan samtidig få inspiration til naturoplevelser og viden om Danmarks artsrigdom.

Arter er et samarbejde mellem Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Statens Naturhistoriske Museum og Naturhistorisk Museum Aarhus

Projektet er finansieret af Aage V. Jensen Naturfond, 15. Juni Fonden og den danske stat.

Læs mere

På Arter finder du:

fund

brugere

datasæt

Få hjælp

Du kan ringe til supporten på hverdage mellem kl. 9 og 14 på +45 31 50 15 70, eller du kan udfylde denne kontaktformular

Vejledninger

Få hjælp og vejledning i vores hjælpeunivers

Følg os her

Arters nyhedsbrev

Tilmeld dig her

Tilgængelighedserklæring

Se vores tilgængelighedserklæring

Artsrådet

Læs om Arters artsråd

Hent appen

Arters app gør det let at registrere dine fund via mobilen. Med appen kan du få viden om arterne og se, hvad andre brugere finder i nærheden af dig.

Hvis du færdes steder med dårlig internetforbindelse, kan du registrere dine fund og uploade dem senere.

Hent appen:


Styrelsen for grøn arealanvendelse og vandmiljø logoSNM logoNaturhistorisk Museum logoAVJF logo15 Juni Fonden logo