Knuden er den eneste danske ferskvandsfisk med en veludviklet skægtråd på hagen. Den europæiske malle har til sammenligning hele seks skægtråde (fire på undersiden af munden og to på overkæben), og så har den kun én rygfinne, mens knuden har to. I brakvand kan knuden forveksles med havkvabber eller ålekvabben. Havkvabberne har i modsætning til knuden føletråde på snuden. Ålekvabben har ikke nogen skægtråd.

Unge fisk æder smådyr som insektlarver, vandbænkebidere, snegle og muslinger, mens voksne fisk f.eks. æder pungrejer, hork og smelt. I modsætning til de fleste andre af vore ferskvandsfisk æder knuden mere om vinteren end om sommeren. Knuden lugter sig frem til byttet og bevæger sig langsomt frem imod det, indtil den er tæt nok på til at foretage et lynangreb. Gydeperioden er fra december til marts over hård bund, når vandet er 0-6 °C. Gydningen foregår i søer ved bredden eller på lavt vand og i vandløb med svag strøm. Knuden beskytter ikke sine æg eller yngel, men lægger i stedet mange æg, ca. 325-375.000 pr. kg fisk. Knuder kan blive mindst 22 år gamle.

Lever på bunden i både vandløb og søer. Dog holder knuden sig fra vandløb med stærk strøm. Den findes i oftest dybe søer og kan også tåle brakvand.

Sjælden og med hovedudbredelse i Jylland, hvor den dog kun findes mod nord til Skals Å-systemet (Himmerlands grænse mod syd). Derudover findes knuden enkelte steder på Fyn og på Sjælland i Suså- og Mølleå-systemerne. Arten er også fundet i brakvand herhjemme, bl.a. ved Bornholm.

Carl, H. & P.R. Møller (red.). 2012. Atlas over danske ferskvandsfisk.

Knude. Uddrag fra Folk og fauna (Brøndegaard, 1985-86) via KSLA (Kungliga Skogs- och Lantbruksakademien).