Blåhajen har meget længere brystfinner. Desuden sidder gråhajens forreste rygfinne længere fremme end blåhajens. Tænderne er tillige større hos blåhajen og har savtakkede skærekanter på begge sider. Pighajen har pigge ved rygfinnerne. Sildehajen er meget kraftigere bygget og bliver langt større. Desuden har sildehajen tydelige sidekøle på haleroden og nogle meget større gællespalter.

Føden består af fisk, blæksprutter, krebsdyr og pighude samt undertiden børsteorme og andre hvirvelløse dyr. Ofte ser man vertikale døgnvandringer, hvor fiskene opholder sig på dybt vand om dagen og tættere på overfladen (evt. også tættere på kysten) om natten. Gråhajer svømmer ofte omkring i mindre stimer (heraf det engelske navn school shark), der som regel er delt efter køn og alder, men de træffes også enkeltvis. Hajerne regnes ikke som farlige for mennesker, og normalt er de ret sky. Gråhajer er som regel mere end 10 år, før de yngler første gang, og de føder levende unger. Der er ikke tegn på, at arten yngler i danske farvande. Arten formodes at kunne blive mere end 50 år gammel.

Gråhajen lever i vandsøjlen og ved bunden over kontinentalsoklen og -skrænterne. Den er mest hyppig på forholdsvis lavt vand nær kysterne, fra overfladen ned til ca. 200 meters dybde, men kan træffes ned til 1.100 meters dybde. Den findes overvejende på steder med sand- og grusbund.

Forholdsvis sjælden i danske farvande. Arten er registreret godt 30 gange siden årtusindskiftet, men en del af artsbestemmelserne er usikre.

Fiskeatlas - Artstekster. Statens Naturhistoriske Museum.

Schiønning, M.K., A.M. Kroner, J.W. Thomsen, H. Carl, P.R. Møller & T.K. Mildenberger. 2024. En guide til hajer og rokker i danske og tilstødende farvande. A guide to sharks and skates in Danish and adjacent waters. Institut for Akvatiske Ressourcer, Danmarks Tekniske Universitet.

Hajer. Uddrag fra Folk og fauna (Brøndegaard, 1985-86) via KSLA (Kungliga Skogs- och Lantbruksakademien).

Gråhajer kan nogle gange foretage sæsonbestemte vandringer mellem yngle- og opvækstområder, og de kan vandre langt. Der kan også være sæsonbestemte vandringer mellem kystnære og mere åbne havområder. En gråhaj, der blev mærket ved det sydlige New Zealand, blev genfanget ved Australien 4.940 km væk.