Blåhajen har meget længere brystfinner end gråhajen, og desuden sidder blåhajens forreste rygfinne længere tilbage end gråhajens. Sildehajen er meget kraftigere bygget end blåhajen. Sildehajens forreste rygfinne sidder lige bag bagkanten af brystfinnernes rod, mens blåhajens sidder noget længere tilbage.

Lever af fisk, blæksprutter og krebsdyr og foretrækker forholdsvis små byttedyr. Stimefisk, som makreller, hestemakreller, sildefisk og prikfisk, er de vigtigste byttefisk, men hajerne har et meget bredt fødevalg - herunder mindre artsfæller. Hajerne findes ofte mange sammen, men de danner ikke egentlige stimer, og de er mest aktive om aftenen og om natten. Voksne hanner og hunner mødes kun kortvarigt for at parre sig. Hunnen føder levende unger, normalt mellem 15 og 45, og hun er drægtig i 9-12 måneder. Findes på steder med havtemperaturer på 7-25 °C, men de foretrækker temperaturer på 12-20 °C.

Holder til på åbent hav, normalt ned til ca. 350 meters dybde, men de kan dykke dybere. Den svømmer ofte nær overfladen, og det er en af de arter, man ser svømme langsomt rundt med rygfinnen og spidsen af halefinnen over vandet.

En meget sjælden fisk i vore farvande.

Fiskeatlas - Artstekster. Statens Naturhistoriske Museum.

Schiønning, M.K., A.M. Kroner, J.W. Thomsen, H. Carl, P.R. Møller & T.K. Mildenberger. 2024. En guide til hajer og rokker i danske og tilstødende farvande. A guide to sharks and skates in Danish and adjacent waters. Institut for Akvatiske Ressourcer, Danmarks Tekniske Universitet.

Blåhajen formodes at kunne blive op til 20 år gammel.