Med de karakteristiske kølede skæl langs sidelinjen og den sorte plet på gællelåget kan hestemakreller ikke så let forveksles med andre danske arter. Trepigget hundestejle, som kan træffes i saltvand, har tre frie pigge på ryggen, som hestemakrellen mangler. Makrellen har et karakteristisk mønster på kroppen.

Føden består hovedsagelig af krebsdyr, fisk og blæksprutter. Ynglen æder forskellige smådyr som vandlopper, krebsdyrlarver, kiselalger samt gopler, fiskeæg og -larver. Hestemakreller danner stimer, ofte med andre arter af samme størrelse. På vore breddegrader gyder fiskene om sommeren i den sydlige og østlige del af Nordsøen og trækker herefter mod nord og ind i Skagerrak og Kattegat. Om natten findes de spredt nær overfladen, og om dagen træffes de samlet på dybere vand. Arten foretrækker havtemperaturer omkring 17 °C, og den undgår generelt områder under 8 °C. Den tåler desuden store udsving i saltholdigheden i havet, men er dog sjælden i brakvand.

Lever i havets vandsøjle fra havoverfladen ned til mere end 1.000 meters dybde. Om sommeren er fiskene almindelige ved kysterne, mens de om vinteren holder til længere fra land.

Almindelig i de danske farvande, dog sjælden i brakvand.

Fiskeatlas - Artstekster. Statens Naturhistoriske Museum.

Navnet hentyder til kødets ringe kvalitet sammenlignet med makrellen. Samme skæbne er tilfaldet arter som hestekastanje og hestereje.