#88947 | Dyreriget / Rygstrengsdyr / Hvirveldyr / Bruskfisk / Pighajordenen / Pighajfamilien / Squalus /
En mellemstor saltvandsfisk og en af vore mindre hajarter. Kroppen er slank og langstrakt. Der er to forholdsvis lave rygfinner. Forreste rygfinne er betydelig større end den bageste. Hver af rygfinnerne har en kraftig pig forrest (deraf navnet). Munden er bred og svagt buet. Tænderne er små, brede og sammentrykte med en enkelt spids, der peger ud til siden, så der dannes en savtakket skærekant. Fortil på kroppen er sidelinjen tydelig, men bagtil bliver den mere utydelig. Ryggen er mørkegrå, lysegrå, blågrå eller gråbrun, og der er som hovedregel spredte hvide pletter på ryg og sider. Pletterne forsvinder delvist med alderen. I sjældne tilfælde kan pletterne mangle helt. Især ungerne kan have mørke spidser på rygfinnerne, mens især brystfinnerne kan have lyse bagkanter hos de voksne. Kan blive op til 130 cm og veje godt 10 kg.
Forvekslingsmuligheder
Tilstedeværelsen af pigge forrest i rygfinnerne adskiller pighajen fra de fleste andre hajarter med undtagelse af trekanthaj og sorthaj. Begge adskiller de sig dog så meget fra pighajen på andre områder (bl.a. tydeligt på farven), at forveksling ikke er et problem. Mest minder pighajen om stjernehajen, der også kan have hvide pletter på ryggen. Foruden manglen på pigge adskiller den sig også fra pighajen, ved at dens tænder er afrundede og brolagte, mens pighajens danner en skarp skærekant.
Biologi
Pighajer er opportunistiske rovfisk, hvis føde består af alle typer af fisk, der er mindre end dem selv. Især de mindre pighajer kan dog også angribe byttefisk, der er samme størrelse eller større end dem selv og bide stykker af dem. De æder også hvirvelløse dyr som blæksprutter, krabber, rejer, lyskrebs og børsteorme. Hovedparten af føden indtages om natten. Pighajer bliver kønsmodne ved en alder på ca. 6-25 år, hannerne noget tidligere end hunnerne. Arten føder levende unger, der fødes som små kopier af de voksne. Kan blive mindst 45 år.
Levested
Lever i havområder over kontinentalsoklen og ved oceaniske øer. I dagtimerne opholder hajerne sig som regel nær bunden (oftest mudderbund), mens de findes højere i vandsøjlen om natten. De kan dog også træffes højt i vandsøjlen om dagen – undertiden helt oppe ved overfladen. Pighajer er truffet ned til knap 2.000 meters dybde, men den største tæthed finder man dog ned til 200 meters dybde.
Udbredelse
Almindelig i danske farvande og findes især i Nordsøen og Skagerrak. I Storebælt og Lillebælt, hvor arten tidligere var mere almindelig, ses den nu kun meget sjældent. Der er endnu ikke fundet pighajer ved Bornholm. Med års mellemrum findes arten i en af vore fjorde.
Kilde
Videre læsning
Hajer. Uddrag fra Folk og fauna (Brøndegaard, 1985-86) via KSLA (Kungliga Skogs- och Lantbruksakademien).
Sjove fakta
Piggene forrest i pighajens to rygfinner har giftproducerende celler i en lav fordybning på bagsiden. Stikket er smertefuldt, kan give ildebefindende og efterlade et sår, der heler meget langsomt.

Arter er et fællesskab, hvor alle kan hjælpe med at finde, registrere og bestemme arter. Du kan samtidig få inspiration til naturoplevelser og viden om Danmarks artsrigdom.
Arter er et samarbejde mellem Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Statens Naturhistoriske Museum og Naturhistorisk Museum Aarhus
Projektet er finansieret af Aage V. Jensen Naturfond, 15. Juni Fonden og den danske stat.
På Arter finder du:
fund
brugere
datasæt
Du kan ringe til supporten på hverdage mellem kl. 9 og 14 på +45 31 50 15 70, eller du kan udfylde denne kontaktformular
Få hjælp og vejledning i vores hjælpeunivers
Arters app gør det let at registrere dine fund via mobilen. Med appen kan du få viden om arterne og se, hvad andre brugere finder i nærheden af dig.
Hvis du færdes steder med dårlig internetforbindelse, kan du registrere dine fund og uploade dem senere.
Hent appen: