#88948 | Dyreriget / Rygstrengsdyr / Hvirveldyr / Bruskfisk / Pighajordenen / Trekanthajfamilien / Oxynotus /
Ingen fotos...
En mellemstor saltvandsfisk. Kroppen er kort, kraftig og høj. Ryggen er spids, mens bugen er flad, hvilket giver et trekantet tværsnit. Mellem brystfinnerne og bugfinnerne løber en hudfold, der forstærker det trekantede tværsnit. Øjnene er ovale og grønne. Der er to meget karakteristiske sejlagtige rygfinner, der hver er forsynet med en stor pig, der sidder midt i finnen. Halefinnen er kraftig, og den øvre flig er forholdsvis kort. Farven er mørkebrun, gråbrun eller grå. Især de yngre eksemplarer kan have mørke og lyse områder på krop og hoved, mens de ældre er mere ensfarvede. Bliver sjældent længere end 100 cm, men kan blive op til 150 cm.
Forvekslingsmuligheder
Med det trekantede tværsnit og de meget store rygfinner, der hver er forsynet med en kraftig pig, kan arten kun vanskeligt forveksles med andre danske hajer.
Biologi
Føden består af børsteorme, krebsdyr og bløddyr samt fiskeæg, såsom rokke- og hajæg. Trekanthajer føder 5-23 levende unger, der ved fødslen ligner de voksne og er 21-24 cm. Arten yngler bl.a. i Middelhavet. Det er uvist, hvor gamle hajerne kan blive.
Levested
Lever ved havbunden, oftest på ca. 100-660 meters dybde. Hajerne kan dog træffes fra ca. 30 til mindst 800 meters dybde. Trekanthajer findes bl.a. på mudderbund.
Udbredelse
Meget sjælden. Kun fundet én gang i dansk farvand, i 1972. Hajen blev fanget i et svensk trawl 50 km nord for Hanstholm og findes i dag på det naturhistoriske museum i Göteborg.
Kilde
Videre læsning
Sjove fakta

Arter er et fællesskab, hvor alle kan hjælpe med at finde, registrere og bestemme arter. Du kan samtidig få inspiration til naturoplevelser og viden om Danmarks artsrigdom.
Arter er et samarbejde mellem Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Statens Naturhistoriske Museum og Naturhistorisk Museum Aarhus
Projektet er finansieret af Aage V. Jensen Naturfond, 15. Juni Fonden og den danske stat.
På Arter finder du:
fund
brugere
datasæt
Du kan ringe til supporten på hverdage mellem kl. 9 og 14 på +45 31 50 15 70, eller du kan udfylde denne kontaktformular
Få hjælp og vejledning i vores hjælpeunivers
Arters app gør det let at registrere dine fund via mobilen. Med appen kan du få viden om arterne og se, hvad andre brugere finder i nærheden af dig.
Hvis du færdes steder med dårlig internetforbindelse, kan du registrere dine fund og uploade dem senere.
Hent appen: