Alene farven forhindrer forveksling med de fleste andre hajer i dansk farvand. Størst er risikoen for forveksling med pighajen, som også har en kraftig pig forrest i hver rygfinne. Pighajen er dog mørk (typisk mørkegrå med spredte hvide pletter) på ryggen og lys på bugen, mens sorthajen er mørkest på bugen. De to arter kan endvidere skelnes på, at sorthajens forreste rygfinne er mindre end den bagerste, mens det forholder sig omvendt hos pighajen.

Sorthajer er generalister, der æder et bredt udsnit af planktoniske hvirvelløse dyr samt fisk og blæksprutter. Hajerne har lysorganer på undersiden af kroppen og kan udsende et grønt lys, der kan fungere som kamuflage, idet lyset udvisker hajens silhuet mod overfladen, når den ses nedenfra. Lyset kan måske også hjælpe med at genkende artsfæller, holde sammen på stimen eller med at jage i flok. Arten bliver kønsmoden i en alder af fire-seks år og føder levende unger. Hunnerne er drægtige i ca. ét år, og der kan gå to-tre år mellem hvert kuld på 6-20 unger. Kan leve i op til mindst ni år.

Lever i dybhavet på ca. 15-2.500 meters dybde og er mest almindelig på 200-500 meters dybde.

Forholdsvis sjælden i danske farvande og primært kendt fra den dybe del af Skagerrak.

Fiskeatlas - Artstekster. Statens Naturhistoriske Museum.

Schiønning, M.K., A.M. Kroner, J.W. Thomsen, H. Carl, P.R. Møller & T.K. Mildenberger. 2024. En guide til hajer og rokker i danske og tilstødende farvande. A guide to sharks and skates in Danish and adjacent waters. Institut for Akvatiske Ressourcer, Danmarks Tekniske Universitet.