Rødmundet søpung og hornet søpung kan til forveksling ligne østasiatisk søpung, men kun østasiatisk søpung har en lang stilk. 

Den lever af at filtrere små fødepartikler ud af vandet, såsom mikroplankton, zooplankton og muslingelarver. Den har et højt spredningspotentiale, da den er hermafrodit og kan gyde to gange i sin levetid. Larverne er dog dårlige svømmere. Søpungen er konkurrent til hjemmehørende arter både med føde og plads. F.eks. med blåmusling og hestemusling, som den kan gro henover. Den tåler store udsvingninger i salinitet og temperatur. 

Søpungens larvestadie er mobilt. Dens voksne individ sidder stille på overflader omkring sten, bøjer, vrag, på havnemoler, skibsskrog, og på levende organismer såsom stillehavsøsters, blåmuslinger og sagassotang. Den lever i beskyttede områder i lavvandslinjen langs kysten, i flodmundinger og i havet. I Danmark findes den i den sydlige Nordsø, i Limfjorden og Kattegatområdet.

Arten kommer oprindeligt fra Østasien og blev første gang observeret i Danmark i 1980 i Limfjorden, formentlig introduceret med skibe. I dag er den særligt udbredt i Limfjorden, hvor den kan have tætheder på helt op til 1200 individer pr. kvadratmeter. Den præcise udbredelse i Danmark er ukendt.