Beskrivelse

En stor, aflang musling med en overvejende blåsort skal med lyseblå til hvide partier, hvor det yderste af skallen er slidt af. Foden er violetbrun. Længde 8-10 cm. Individer fra Østersøen er som regel mindre og mere tyndskallede.

Forvekslingsmuligheder

Den noget større hestemusling kendes på, at den ældste, forhøjede del af skallen (kaldet umbo) ikke når helt ud til spidsen som hos blåmusling.

Biologi

Blåmuslingen lever af at filtrere plankton fra vandet - i form af alger og bakterier m.v. Den er tolerant over for såvel udtørring og langvarig frost som store forskelle i temperatur og saltholdighed. Lever tæt sammen i store klumper - fæstnet til sten, træværk og hinanden vha. såkaldte byssustråde, der udskilles af en kirtel bagest på foden, og som er klæbrige, inden de hærder i vandet. Træffes hele året.

Levested

Foretrækker hård bund, hvor den kan fæstne sig til underlaget, men kan også træffes på blødere bund. Den kan findes ned til ca. 50 meters dybde - og går især dybt, hvor vandet er brakt.

Udbredelse

Træffes overalt i danske farvande på lave dybder. Kan optræde meget talrigt på velegnede lokaliteter.

Videre læsning

Arter logo

Arter

Arter er et fællesskab, hvor alle kan hjælpe med at finde, registrere og bestemme arter. Du kan samtidig få inspiration til naturoplevelser og viden om Danmarks artsrigdom.

Arter er et samarbejde mellem Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Statens Naturhistoriske Museum og Naturhistorisk Museum Aarhus

Projektet er finansieret af Aage V. Jensen Naturfond, 15. Juni Fonden og den danske stat.

Læs mere

På Arter finder du:

fund

brugere

datasæt

Få hjælp

Du kan ringe til supporten på hverdage mellem kl. 9 og 14 på +45 31 50 15 70, eller du kan udfylde denne kontaktformular

Vejledninger

Få hjælp og vejledning i vores hjælpeunivers

Følg os her

Arters nyhedsbrev

Tilmeld dig her

Tilgængelighedserklæring

Se vores tilgængelighedserklæring

Artsrådet

Læs om Arters artsråd

Hent appen

Arters app gør det let at registrere dine fund via mobilen. Med appen kan du få viden om arterne og se, hvad andre brugere finder i nærheden af dig.

Hvis du færdes steder med dårlig internetforbindelse, kan du registrere dine fund og uploade dem senere.

Hent appen:


Styrelsen for grøn arealanvendelse og vandmiljø logoSNM logoNaturhistorisk Museum logoAVJF logo15 Juni Fonden logo